bannerPos

LDM-advokat om Arla-aftale: Vent med at skrive under

Advokat Lauge Fastrup råder mælkeproducenterne til at lade være med at skrive under på den nye Arla-aftale. Fotos: Christian Carus

Christian Carus

Journalist
24-03-2019 13:00
Arlas nye aftale, som venter på underskrift fra andelshaverne, giver mindre indflydelse, mere ulighed og farvel til vedtægterne, mener Lauge Fastrup.

1. maj er deadline for Arlas andelshavere til at skrive under på en ny aftale, der dækker over både medlemskab og leveringsaftaler. »Global mælkeleverenceaftale for andelshavere«, hedder den. Tirsdag forlød det, at 48 procent allerede havde skrevet under.

Torsdag aften på generalforsamlingen for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, LDM, rådede advokat Lauge Fastrup dog til at holde kuglepennen i ro.

Hos ham kimer alarmklokkerne nemlig over en standardaftale, der er udformet som individuelle kontrakter, der sætter vedtægter og tidligere aftaler ud af spillet.

- Jeg har talt otte paragraffer, der giver Arla mulighed for at behandle jer forskelligt. Og jeres indflydelse på Arla bliver væsentlig mindre med den her aftale, advarede advokaten, der ikke gav meget for, at aftalerne var blevet sendt ud med en påmindelse om, at andelshaverne enten kunne skrive under eller forlade selskabet.

- Den holder ikke. De vil sikkert slås for det og lave ballade, men de har intet krav og de kan ikke lade være med at hente jeres mælk. Så hvis I står sammen, kan I stå imod. Det var noget andet, hvis I var tre eller fem, som var trængt op i et hjørne, men der er I ikke endnu. Derfor er mit råd: lad være med at skrive under, lød det fra advokaten, der også ser juridiske muligheder for at komme ud af kontrakten, hvis man allerede har skrevet under.

- Der er blevet skrevet og sagt så meget sludder – også fra centrale Arla-folk – så hvis man troede det var det, man skrev under på, tror jeg godt, aftalen kan blive annulleret, vurderede Lauge Fastrup, der har set en række paragraffer, der er lidt for luftigt formuleret efter hans smag.

- Det kan ikke være et tilfælde, at alt det, der giver jer noget i den nye aftale, er så luftigt formuleret, at I ikke ville kunne gå i retten med det.

Ikke færdige

Hos LDM har formand Kjartan Poulsen også tænkt sig at overveje situationen nøje.

- Vi er bestemt ikke færdige med den her sag. At vi har haft Lauge Fastrup til at kigge på, hvad den betyder for vores forhold herhjemme er step ét. Nu venter vi på svar fra advokat Hans Sønderby, der ser kontrakten i forhold til EU. Derefter skal vi have fundet en form på, hvad vi gør med det her. Så som det ser ud lige nu, vil jeg opfordre alle til at klappe hesten og vente med at skrive under. Der er trods alt stadig et stykke tid til 1. maj, lød det fra formanden, der bestemt heller ikke er fan af passagen om fortrolighed i den nye aftale, der forbyder andelshaverne i at sætte sig om et bord og sammenligne aftaler og afregning.

Det ser både Kjartan Poulsen og Lauge Fastrup som endnu et slag til ligheden.

Og som formanden sagde i beretningen:

- Vi vil ikke have mundkurv på, og hvis nogen prøver at give os det, bider vi i hvert fald først.

Også ros til Arla

Mens utilfredsheden med den nye »Global mælkeleverenceaftale for andelshavere«, Arla har sendt ud til mælkeproducenterne, giver anledning til frustrationer og panderynker, var der også plads til et klap på skulderen til det store mejeri, der i kølvandet på tørken forleden valgte at udbetale årets resultat på 2,2 milliarder kroner til de 11.200 andelshavere.

- Mejeriet trådte i karakter og lovede en udbetaling af hele årets opsparing. Pengene ville have været mere værd ved en tidligere udbetaling, så havde vi sluppet for den renteudgift, men bestemt en gestus, som mejeriet skal have stor tak for. Det lunede hos mange af os for 14 dage siden, sagde formand Kjartan Poulsen i sin beretning, mens Martin Pinholt, Aalestrup, også rundede emnet i den efterfølgende debat.

- Vi er rigtig glade for, at Arla betalte os. Der hvor vi kan tillade os at være skuffede er over de andre store andelsselskaber. DLG og Danish Agro gjorde ingenting. Det er skammeligt, sagde Pinholt.

Ingen afhentning under konflikt

»Med denne erklæring opfordrer jeg Arla til at optræde neutralt i sager, hvor 3F udsætter mælkeproducenter for konflikt. Jeg opfordrer Arla til at sikre, at den konfliktramte mælkeproducent får afhentet sin mælk som aftalt. Sker det ikke, opfordrer jeg Arla til at betale for den mælk, som ikke er blevet afhentet.«

Sådan lyder en opfordring til Arla underskrevet af 150 andelshavere. Men selvom LDM-formand Kjartan Poulsen sagtens kan følge intentionerne, og bestemt også udtrykte frustration over den organisationsfrihed »der eksisterer lige til den dag 3F banker på døren, og man er tvunget til at melde sig ind«, tror formanden ikke på en fremtid med Arla-tankbiler på gårdspladsen under en eventuel konflikt – eller afregning for uafhentet mælk.

- Hvis Arla vælger at afhente eller afregne for mælk under en konflikt hos en landmand, går der ikke lang tid, før alle mejerier bliver lukket ned. Det er sådan, fagforeningen fungerer, og det er svært at stille noget op imod, konstaterede formanden, da der blev spurgt ind til emnet på torsdagens generalforsamling.

I stedet slår formanden fast, at de danske forhold kræver, at mejerierne afregner en pris, der kan honorere de nationale produktionsomkostninger.

Danmarks drænsystem er en stor og vigtig national investering

Dræningen af en stor del af landbrugets arealer har en samlet værdi af 26 milliarder kroner. Det må være et krav til en ny vandløbslov, at vi bevarer værdien af denne nationale investering, mener formanden for Danske Vandløb.

Udfordret med vand på marken?

Konsulent giver bud på de mest almindelige årsager til udfordringer med vand på marken, og kommer med forslag til løsningsmuligheder.

Kalk udfælder tungmetaller og fremmer regnormes aktivitet

Ved kalkning udfældes tungmetaller som aluminium og jern, og jordens porøsitet forbedres, da kalk blandt andet kan influere på dannelsen af mikro- og makroaggregater. Ligeledes påvirkes regnorme positivt af kalkning.

- Hvis vi kunne dræne himlen, så gjorde vi det

Dræningsgrejet er blevet opdateret væsentligt hos SM Entreprenørfirma A/S i Roslev på Salling. Men lige nu er alles fokus på at få bjerget årets høst.

Historiske merudbytter for svampebekæmpelse i vinterhvede

Syv ud af ti landsforsøg i vinterhvede er gjort op, og de foreløbige resultater viser, at de ældre sorter skuffer. Heldigvis finder nye vej og gør det godt. Der er dog en stor variation i merudbytter mellem sorterne.

Går i hegnet med fem blade på kniven

Det er højsæson for hegnsklippere landet over på bagkant af høsten. I Sønderjylland huserer Hans Jørgen Petersen fra Øster-Lindet Maskinstation, og han har nok at se til.

Få styr på overgangsordningen til det nye feriesystem

Overgangsperioden til den nye ferielov træder i kraft allerede den 1. september 2019 og får betydning for alle lønmodtagere – og medfører nye krav for dig som arbejdsgiver.

Lad os få nogle flere digitale skæverter i stalden

Jeg vil vove den påstand, at hvis vi havde de fornødne digitale løsninger og data, så vil vi kunne eliminere en stor del af de heldbaserede resultater.

Kalkning bør igen komme i fokus

Der er frem til 17. september mulighed for at få tilskud på op til 100 procent til rydning og hegn i visse Natura 2000-områder.
Side 1 af 1613 (32249 artikler)Prev1234567161116121613Next