Energiprojekter kan mangedoble værdien af ens landbrugsjord, men næste generation skal med på værdirejsen i stedet for, at værditilvæksten alene sker ved ældste generation, fortæller en advokat.
Søren Nørgaard Sørensen er advokat (H) og ejerpartner i HjulmandKaptain, hvor han har ansvaret for deres energi- og landbrugsafdeling.
Her er otte advokater og en række sekretærer tilknyttet, som rådgiver landmænd over hele landet.
- Landbrug fylder meget i vores virksomhed. Det er en stor og væsentlig forretningsdel for os, siger Søren Nørgaard Sørensen.
Landbrug og grøn omstilling hænger sammen
En af opgaverne er generationsskifter. Et emne, som, hvis man spørger HjulmandKaptain, kan hænge unægteligt sammen med energiprojekter.
- I dag kan man ikke tænke landbrug uden også at tænke grøn omstilling. Derfor er energi og landbrug koblet meget tæt sammen hos os. Og det er det blandt andet også i arbejdet med generationsskifter, forklarer Søren Nørgaard Sørensen og fortsætter:
- Vi bruger tit at gennemføre energiprojekter i form af vindmøller eller solceller for landmanden. De værdier, der skabes derigennem, anvendes i generationsmæssig sammenhæng.
- I dag kan man ikke tænke landbrug uden også at tænke grøn omstilling. Derfor er energi og landbrug koblet meget tæt sammen hos os. Og det er det blandt andet også i arbejdet med generationsskifter.
Søren Nørgaard Sørensen, advokat
Værdierne holdes ved landmanden
Ved et generationsskifte udarbejder HjulmandKaptain som det første en analyse, som også konkluderer, om man har nogen energimulighed på sine arealer.
- Det er helt centralt ved os, men det forudsætter, at man forstår energiprojekter og værdien af det, siger Søren Nørgaard Sørensen og fortsætter:
- Hele pointen er, at jeg gerne vil holde værdierne hos landmanden og i familien. At det er landmanden, der tjener pengene, siger advokaten og slår fast, at netop derfor repræsenterer HjulmandKaptain kun landmanden og ikke udviklingsselskaberne.
- Det er vi ikke særlig mange advokater i Danmark, der gør. Jeg er måske nok en af de eneste, som arbejder med landmændene på den her måde. Mange af mine andre dygtige advokatkollegaer fra større landsdækkende kontorer, sidder lige så ofte og repræsenterer de professionelle udviklere. Der har vi valgt side, så der ikke opstår interessekonflikter. Det er landmanden, vi repræsenterer, slår Søren Nørgaard Sørensen fast.
Mangedobling af jordens værdi
Det er sjældent, at landmanden selv har tankerne om et energiprojekt, når han kontakter HjulmandKaptain for at få hjælp til et generationsskifte.
- Det er oftest noget, de ikke har tænkt på. Men langt, langt de fleste er positive, når vi nævner det, fordi der oftest er stor økonomi forbundet med det.
- Jeg laver jo en mangedobling af værdien af landmandens jord ved at lave energi på den, i stedet for at dyrke hvede eller kartofler. Og det er de færreste, som helt afviser det. Det her er jo værdiskabende for kunden, beskriver Søren Nørgaard Sørensen.
Planlæg to til fem år før
Det er svært at sige noget generelt om værdien af at gå fra dyrkningsjord til for eksempel solceller.
- Men det er jo generelt kendt i markedet, at man kan bortforpagte en hektar jord for cirka 5.000 kroner om året. Hvis du bortforpagter en hektar solceller, så får du eksempelvis 25.000 kroner om året i lejeindtægt, siger Søren Nørgaard Sørensen og slår fast, at det er vigtigt, at næste generation kommer med i projektet fra start.
- Et generationsskifte skal planlægges i rigtig god tid. Men taler vi også om et energiprojekt og aktivering af det, så skal det gøres i endnu bedre tid. Og det skal det, fordi vi taler om en mangedobling af jordens værdi. Og den værdi, den fremkommer, når der er tilvejebragt en lokalplan, som muliggør en anden anvendelse af jorden end alene det at dyrke landbrugsafgrøder. Og det tager tid, forklarer Søren Nørgaard Sørensen, som vurderer, at det optimale er at starte to til fem år før, landmanden forventer, at generationsskiftet skal ske.
Næste generation skal med fra start
Og den unge generation skal med fra start.
- Inden man overhovedet går i gang med energiprojektet, skal man sørge for at få overdraget ejerskabet til det stykke jord til næste generation. Så kommer junior med på værdirejsen i stedet for, at værditilvæksten sker til gammelfar, for så bliver han bare endnu rigere, og så er der bare et endnu dyrere landbrug, der skal generationsskiftes, og så skal junior ud at låne endnu flere penge, og så bliver skatten endnu større, forklarer Søren Nørgaard Sørensen og fastslår, at der i dag findes nogle gode regler, der kan lette skattebyrden ved generationsskifte.
Det handler om, at man ejerskabsmæssigt og selskabskonstruktionsmæssigt optimerer i forhold til, at næste generation er med på værdirejsen.
Kræver de rette kompetencer omkring bordet
Søren Nørgaard Sørensen slår fast, at et generationsskifte er kompliceret og kræver, at landmanden har de rigtige mennesker omkring sig.
Måske er ens planteavlsrådgiver perfekt til at rådgive i marken, men måske ikke den rette til rådgivning omkring et generationsskifte.
- Det kan også være, man har en god revisor, som man har haft i mange år, og det er helt fint. Men nu er det ikke et regnskab, vi skal lave, men et generationsskifte – og det kræver altså, at man har en med, som har styr på for eksempel skatten, og måske samtidig har indsigt i aktivering af værdien af et potentielt energiprojekt og forskellige selskabskonstruktioner, siger Søren Nørgaard Sørensen.