bannerPos

150 millioner kroner til mere natur

Regeringen og Dansk Folkeparti udmønter nu 150 millioner kroner på indsatser, som skal sikre et rigt og varieret plante- og dyreliv i Danmark. Arkivfoto

Redaktionen

14-04-2019 13:20

Regeringen og Dansk Folkeparti vil bruge 150 millioner kroner på indsatser, som skal sikre et rigt og varieret plante- og dyreliv i Danmark.

Der afsættes penge til større og bedre sammenhængende naturområder med flere levesteder for sjældne og truede arter, mere vild natur og bedre muligheder for at opleve naturen.

Ét projekt bliver, at der kommer et areal med mere selvforvaltende natur på over 500 hektar på statens arealer ved Indskovene vest for Randers. Her vil der komme et varieret græsningslandskab med urørt skov, overdrev, enge og småsøer rundt om Fussingø Slot og ned til Fussingø Sø, hvor der vil blive udsat græssende dyr.

Der afsættes samlet godt 114 mio. kroner til at forøge Danmarks overdrevsarealer med et areal på 930 hektar eller hvad, der svarer til ca. 1.500 fodboldbaner, ved at opkøbe private arealer og konvertere landbrugsarealer til overdrev. Samtidig bliver der skabt mere sammenhængende og bedre lysåben natur.

Tilskud

Herudover afsætter regeringen og Dansk Folkeparti penge til initiativer, der skal bidrage til at bevare og fremme biodiversiteten i det åbne land, blandt andet gennem tilskud til plantning af læhegn og småbeplantninger og ved en målrettet indsats for flere levesteder i det åbne land for såvel sjældne som jagtbare arter. 

Regeringen og Dansk Folkeparti har desuden besluttet at omlægge landbrugsdriften til lysåben natur på seks større statsejede ejendomme (Arrenæs, Dybbøl Banke, Fussingø, Hald Hovedgård, Kalø Hovedgård og Livø).

mip

Behov for mere inddragelse af lokal viden i de næste vandområdeplaner

Der er ikke nok fokus på inddragelse af lokal viden i det arbejdsprogram, som beskriver processen i arbejdet frem mod de næste vandområdeplaner, mener man i Landbrug & Fødevarer.

NIR-scanning på fodergangen

Et NIR-system på fuldfodervognen kan både sikre den rette mængde tørstof og en ensartet blanding. Der er dog en række andre ting, der skal styr på, før NIR giver værdi.

Arla holder priserne i ro igen

Det er nu over et år siden, Arla sidst ændrede deres afregningspriser. Mejerijkoncernen oplyser mandag, at man ikke ændrer priserne i juli måned. Dermed er afregningspriserne fortsat på det samme niveau som for et år siden.

Arla inviterer til kæmpe madfest i Aarhus og København

Tag på bæredygtighedsskattejagt, smag på nye råvarer eller lær at trylle madrester om til lækre måltider, når Arla igen i år afholder årets sjoveste madfestival for børn og barnlige sjæle. Særligt bæredygtige madvaner er på menuen ved dette års Arla Food Fest, der kan opleves i København d. 31. august og i Aarhus fra d. 6.-8. september.

Nord-West-noteringen statisk for 4. uge i træk

For fjerde uge i træk er den tyske Nord-West-notering for smågrise uændret. Og der er ikke meget, der tyder på ændringer fremadrettet.
Side 1 af 1573 (31447 artikler)Prev1234567157115721573Next