Broarbejde vil udfordrer brede transporter

Et større vedligeholdelsesarbejde sættes nu i gang på Svendborgsundbroen i perioden 9. august til 29. oktober. Ifølge Vejdirektoratet vil det blandt andet have konsekvenser for de brede transporter, heriblandt landbrugsmaskiner i høsten og det travle efterårsarbejde.

I perioden 9. august til 29. oktober bliver passagen over Svendborgsundbroen igen begrænses af et større vedligeholdelsesprojekt. Foto: Camilla Bønløkke

Broer skal løbende vedligeholdes, og turen er nu igen kommet til Svendborgsundbroen. Ifølge Vejdirektoratet vil broen i den kommende tid gennemgå et vedligeholdelsesarbejde, der omfatter udskiftning af afløbsledningerne inde i brodækket og en reparation af de mandehuller, der giver adgang til brodækkets hulrum.

For trafikanterne betyder arbejdet, at der i perioden den 9. august til den 29. oktober vil være vejarbejde på kørebanen på Svendborgsundbroen, som vil påvirke trafikken på broen.

Det gælder blandt andet de lokale maskinstationer og landmænd, som både i høst og det travle efterår skal køre med traktorer og redskaber, mejetærskere og pressere over broen til Tåsinge.

Konsekvenserne for trafikken

De almindelige trafikanter med køretøjsbredde på 3,0 m og derunder vil kunne passere i hele anlægsperioden.

Arbejdet vurderes at kunne udføres i to etaper på omkring 10 uger i alt, hvor der etableres hastighedsnedsættelse til 50 km/t i begge retninger.

I første etape reduceres til indsnævret kørespor i hver retning til 3,1 m i bredden i cirka otte uger. Kørebane-indsnævring påvirker alle køretøjer med bredde større end 3,0 m så som landbrugsmaskiner og brede transporter, der dog har mulighed for at søge tilladelse i henhold til »Bekendtgørelse om særtransport« for eksempel under anvendelse af eskorte og spærring af modkørende trafik under passagen.

I anden etape reduceres uden for myldretiden. Det vil sige i hverdage i tidsrummet mellem klokken 8.30-12.00 og igen fra klokken 18.00-06.30 reduceres til blot et kørespor med ensrettet trafikafvikling og midlertidig censorstyret lysregulering i en forventet periode på cirka to uger. Her vil foregå arbejder ved mandehuller placeret i kørebanemidten.

Uden for myldretid indsnævres køresporet til 3,1 m i bredden, hvilket påvirker alle køretøjer med bredde større end 3,0 m. Landbrugsmaskiner og brede transporter kan som sædvanligt passere i myldretiden. Det vil sige normal passage i hverdage i tidsrummet mellem klokken 6.30-8.30 og igen fra klokken 12.00-18.00), samt i weekender hele døgnet.

Fodgængere og cyklister vil kunne passere broen uhindret i hele arbejdsperioden. Dog inddrages det ene fortov/cykelsti til arbejdsareal.

Lysregulering for sikkerhedens skyld

Der opsættes lysregulering af sikkerhedsgrunde for de folk, der arbejder på vejen.

Ifølge Vejdirektoratet er lysreguleringen trafikstyret med radar og udstyret med SMS-modul, der ved manuel betjening gør det muligt for udrykningskøretøjer at sætte lysreguleringen på rød i begge retninger. Bilisterne opfordres derfor til at respektere lysreguleringen under alle forhold.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og naboerne, og henviser samtidig til at nærmere information om arbejdet og konkrete restriktioner for trafikken kan ses på www.trafikinfo.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.

Læs også