Efter hård kritik: Nu indfører Landbrugsstyrelsen ny kontrol med landbrugsstøtten

Landbrugsstyrelsen er godt i gang med at indføre en ny kontrol, efter at Rigsrevisionen i maj 2021 kritiserede Landbrugsstyrelsen for utilstrækkelig kontrol af bagvedliggende ejerforhold.

Det har været et turbulent år for Landbrugsstyrelsen.

I maj udtalte statsrevisorerne hård kritik af, at der ikke har været tilstrækkelig kontrol med landbrugstilskud i perioden 2014-19. Den manglende kontrol har betydet, at enkelte landmænd, ved at opsplitte bedrifterne i flere CVR-numre, har kunnet skrabe ekstra millioner til sig, hvilket nu kan betyde tilbagebetaling af EU-midler.

En lille uge senere varslede fødevareminister Rasmus Prehn (S), at der skulle ryddes op i styrelsen, og små to uger senere fratrådte daværende direktør Jette Petersen med én dags varsel, selvom der dog reelt set var tale om en fyring.

Fra ministeren lød det blandt andet til Ritzau, at der var brug for en ny person i spidsen, brug for en kulturændring, at få ryddet op samt få genskabt tilliden.

1. oktober tiltrådte Lars Gregersen som ny direktør i Landbrugsstyrelsen, og i kølvandet på det indfører Landbrugsstyrelsen nu altså en supplerende form for kontrol.

Formålet er at sikre, at landbrugsvirksomheder får den korrekte støtte og ikke omgår betingelserne for landbrugsstøtten ved kunstigt at skabe betingelserne for dette, også kaldet omgåelse, lyder det i en pressemeddelelse fra Landbrugsstyrelsen.

»Kontrollen har skullet udvikles fra grunden af og skal gennemføres på alle relevante ansøgninger. Det vil sige, at vi skal kigge på både aktuelle ansøgninger og bagud i tid. På aktuelle ansøgninger har vi gennemført kontrollen sideløbende med den almindelige sagsbehandling. Det har vi gjort for at minimere sagsbehandlingstiden så vidt muligt for det store flertal af landbrugsvirksomheder, som har søgt landbrugsstøtte på et legitimt grundlag,« skriver styrelsen.

Fire procent udtaget til manuel kontrol

Landbrugsstyrelsen har gennemført kontrollen af cirka 36.000 ansøgninger om arealstøtte fra ansøgningsrunden 2021, som omfatter direkte støtte, grønne krav, ø-støtte, unge landbrugere, økologisk arealtilskud og pleje af græs- og naturarealer. Cirka 96 procent er gået videre til almindelig sagsbehandling.

Tilbage er en afgrænset gruppe på fire procent, som skal kontrolleres manuelt. Ansøgningerne er udvalgt ud fra kriterier om bagvedliggende ejerforhold samtidig med, at der er et økonomisk incitament, som f.eks. kan være støtteloft, ø-støtte eller støtte til unge landbrugere.

10 procent af denne afgrænsede gruppe er aktuelt ved at blive gennemgået og afventer derfor udbetaling. Det drejer sig om 155 ansøgninger ud af de i alt ca. 36.000 ansøgninger, som Landbrugsstyrelsen modtog i ansøgningsrunden 2021. Landbrugsstyrelsen arbejder for at nå at afklare disse 155 sager før 30. juni 2022. De resterende 90 procent er sendt til udbetaling, men vil blive kontrolleret efterfølgende.

»Det er vigtigt at pointere, at man som landbruger godt kan være udtaget til kontrol for omgåelse uden at have gjort noget galt«, skriver Landbrugsstyrelsen.

Udbetalingsmålet er nået

På trods af den ekstra kontrol nåede Landbrugsstyrelsen sit udbetalingsmål om, at 90 procent af ansøgningerne skulle være udbetalt 15. december. Med forsigtig optimisme forventer styrelsen derfor også at nå målet om 97 procent udbetalt 31. januar 2022. 

»For at sikre de kommende års udbetalingsmål arbejder vi videre med kontrollen for at smidiggøre den nye kontrol uden at gå på kompromis med at sikre korrekt udbetaling«, skriver styrelsen.

Projektstøtte bliver også kontrolleret

På projektstøtteordninger kigger Landbrugsstyrelsen aktuelt på bagvedliggende ejerforhold og incitamenter, når den modtager udbetalingsanmodninger og nye tilsagnsansøgninger. 

Det betyder, at Landbrugsstyrelsen blandt andet skal udføre kontrol for omgåelse på ansøgningsrunden om Økologisk investeringsstøtte fra juni 2021. Det har betydet længere sagsbehandlingstider for sager, som opfylder kriterierne for, at de skal kontrolleres.
 

Baggrunden for Rigsrevisionens kritik

Den konkrete kritik fra Rigsrevisionen, som Statsrevisorerne hører under, er, at Landbrugsstyrelsen ikke førte tilstrækkelig kontrol med udbetalingen af EU-tilskud i perioden 2014 til 2019. Den manglende kontrol har gjort det muligt for landmænd at splitte en bedrift op i flere CVR-numre for på den måde at få tilskud, som man ikke er berettiget til i forhold til det støtteloft, som der er. 

Når det kommer til 2019, så ved Landbrugsstyrelsen ikke, hvor stor en andel af de 888 millioner kroner, som er udbetalt i tilskud i 2019, der uberettiget er udbetalt til landbrugere, fordi de har opsplittet deres bedrifter.

I en konkret sag omkring fire ansøgninger under ordningen for »Modernisering af slagesvinestalde« fra 2016 bliver Landbrug & Fødevarer og tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) sågar inddraget i kritikken af Landbrugsstyrelsen. 

Her har Rigsrevisionen fundet notater, der viser, at der internt i Landbrugsstyrelsen var rejst tvivl om, hvorvidt der til trods for fire forskellige CVR-numre i de fire ansøgninger var tale om samme ejerkreds, og ansøgningerne dermed skulle have afslag.

I notaterne fra Landbrugsstyrelsen fremgår det, at både Esben Lunde Larsen og Landbrug & Fødevarer pressede på for at få de fire ansøgninger godkendt.

Læs også