Klimakreditter skiller vandene

Er det en god ide at sælge klimakreditter? Det er der delte meninger om i rådgivningsverdenen.

- Lige på området omkring klimakreditter, CA eller pløjefri dyrkning, bærer det præg af, at der er en stor konservatisme i vores erhverv. Noget som jeg nogle gange kan undres lidt over, når vi ellers bryster os af, at vi er så forandringsparate, lyder det fra Niels Peter Ravnsborg.

Skal man sælge sine klimakreditter? Det er et omdiskuteret emne, der deler vandene hos forskellige rådgivningsselskaber, og der er forskellige udmeldinger, alt efter hvilket selskab man spørger hos. 

- Det er min klare anbefaling, at man som landmand helt lader være med at sælge sine klimakreditter lige nu. Hvis man endelig er stålsat på at sælge ud, så skal man i hvert fald have tjekket sine kontrakter nøje igennem for at sikre sig, at det reelt er rentabelt på sigt – selvom det giver penge nu, så er der ingen garanti for, at det også er tilfældet om 10 år. 

Det siger klimarådgiver Jeppe Albrektsen fra Velas. Han har gennem de seneste måneder brugt lang tid på klimakreditter i landbruget. Et emne, som også har været på den politiske agenda både herhjemme og i EU-regi.

- Det er i hvert fald sådan, som tingene ser ud lige nu. Det kan være, at det ændrer sig, når vi får en afklaring rent politisk, siger Jeppe Albrektsen.

Han tilføjer, at usikkerheden om blandt andet CAP'en og certificeringer er blandt årsagerne til hans holdning. Men det får ikke opbakning fra direktør Niels Peter Ravnsborg hos Agrovi. 

- Jeg har svært ved at se, hvordan det på nogen måde ville kunne koste billetten til landbrugsstøtte, fortæller direktøren, der især peger på klimakreditter for de landmænd, der er gået over til pløjefri dyrkning eller conservation agriculture, siger Agrovi-direktøren. 

Han tilføjer:

- Det, der bliver slået meget på, er, at det er 5-10-årige kontrakter, man laver. Men det, som rådgiveren ikke tager højde for, er, at kontrakten, man indgår, betyder, at man forpligter sig i forhold til dyrkningsformen. Eksempelvis at man lader være med at pløje, eller laver jordbearbejdning, der er mere end 10 centimeter dyb. Sådanne aftaler løber typisk i enten 5 eller 10 år, siger Niels Peter Ravnsborg.

Han fortæller, at man kun sælger sine klimakreditter for et år ad gangen, og at disse netop bliver prissat fra år til år.

- Jeg har forsøgt at sige det i så mange sammenhænge, og det trænger ligesom ikke igennem. Man bliver ved med at sige, at man skal passe på med en kontrakt på 5, 10 eller 15 år. Og der står også, at det er svært at spå om, om kreditterne er korrekt prissat 10 år ud i fremtiden. Og det er decideret forkert, for man sælger kun klimakreditten for et år ad gangen. Og det er vel at mærke, efter man har været gennem en certificering og verificering af de ting, man har gjort på bedriften, siger han.

Niels Peter Ravnsborg udtaler sig kun i forhold til CA eller pløjefri dyrkning, og vil ikke kloge sig på forholdene omkring klimakreditter ved biogas og halmvarme, hvor der ifølge direktøren kan være nogle andre forhold, der gør sig gældende.

Konservatisme

- Men lige på området omkring klimakreditter, CA eller pløjefri dyrkning, bærer det præg af, at der er en stor konservatisme i vores erhverv. Noget, som jeg nogle gange kan undres lidt over, når vi ellers bryster os af, at vi er så forandringsparate, lyder det fra direktøren.

Han fortæller, at man kan vælge at sælge sine klimakreditter, hvis man er tilfreds med prisen det ene år, eller også kan man blot lade være og måske sælge en dobbelt portion året efter. Eller man kan lade klimakreditterne følge sine varer, hvis der er mulighed for dette og det vel at mærke giver en bedre økonomi for den enkelte landmand.

- Hvis der nu kommer en mulighed for at sælge sit maltbyg, hvor man får en merværdi ved, at man har gjort nogle klimatiltag, eksempelvis ved at lade være med at pløje, lade halmen ligge og gøre optimal brug af efterafgrøder. Jamen, hvis man kan få mere for sit maltbyg ad den vej rundt, så skal man selvfølgelig sælge sine klimakreditter med sit produkt. Det eneste, man har forpligtet sig til, er, som tidligere nævnt, kun den anvendte dyrkningsform. Og så længe man ikke laver den om, så kommer man ikke til at betale tilbage, fortæller Niels Peter Ravnsborg.

Man skal således kun betale sin klimakredit tilbage, hvis man igen begynder at pløje eller bearbejder jorden i mere end 10 cm. 

- Men så har man jo også fået nogle penge for noget, man ikke har gjort, og som man har forpligtet sig til. Og det er jo ikke anderledes i forhold til økostøtte og andre ordninger, siger han.

Strategisk valg

Ifølge Niels Peter Ravnsborg er det selvfølgelig ok, at man er forsigtig. Især hvis man kun skifter til CA for at høste fordele i form af klimakreditter.

- At tage et valg om, hvorvidt man eksempelvis skal skifte til conservation agriculture, er et strategisk valg, og er ikke noget, man bare gør. Og hver gang, man tager et strategisk valg og ændrer sin driftsform, skal man selvfølgelig beregne de risici, der er i det og tage stilling til det derudfra.

- Men hvis man tror på dyrkningsformen, så ville jeg anse det for at være minimalt i forhold til risici, siger han til Landbrug Øst.

Læs også