Nyt biokul-netværk skal gøre landbruget grønnere

Sort biokul er en af vejene til et grønt landbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune, der er blandt initiativtagerne til et nyt dansk netværk for pyrolyse og biokul.

Borgmester Hans Østergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune, bød forleden velkommen til flere end 60 forskere, landbrugskonsulenter, landbrugsskoler, virksomhedsrepræsentanter og klimaeksperter fra 30 organisationer på Innovest i Skjern.

De var samlet til temadag om pyrolyse og anvendelse af biokul  og til opstarten af Dansk Pyrolyse og Biokul-netværk, der skal arbejde for at gøre landbruget til en markant medspiller i den grønne omstilling og til at nedbringe den gennemsnitlige borgers samlede CO2-udledning.

Gennem en såkaldt pyrolyse-proces binder man nemlig den CO2, der er optaget i for eksempel halm og gylle. Det biokul, der kommer ud af processen, har tilmed jordforbedrende effekter, når det nedfældes på markerne, hvilket betyder, at lerjord bliver mere porøs, og sandjord bliver bedre til at holde på fugt.

- Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimasekretariat arbejder allerede med biokul gennem det EU-finansierede Interreg-projekt »Skridt mod et klimaneutralt landbrug«, men der er brug for at udbrede viden om biokul og for at skalere omfanget af brugen af biokul op, hvis det skal batte noget i landbrugets store klimaregnskab, siger projektleder i Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimasekretariat Henrik Westerby.

- Biokul er en »silver bullit« eller magisk løsning for klimaet, fordi landbruget kan fjerne CO2 fra atmosfæren og samtidig producere flere fødevarer, tilføjer han.

Netværk til videndeling

Formålet med Dansk Pyrolyse og Biokul-netværk er derfor at skabe kontakt mellem landmænd og landbrugsuddannelser og -konsulenter på den ene side og teknologiproducenter og forskere på den anden. Foruden at være et forum, hvor danske interessenter kan dele viden om og erfaringer med biokul og pyrolyse.

- Ud over at Ringkøbing-Skjern Kommune tidligere på året blev udnævnt som Danmarks Klimakommune nummer et og sidste år var blandt finalisterne til EU's Green Leaf-pris, er vi også én af landets største landbrugskommuner, hvis ikke dén største. Det forpligter, og derfor er det naturligt, at vi også, når det gælder biokul, udviser samfundssind over for hele verden og går forrest i den grønne omstilling af landbruget, siger borgmester Hans Østergaard.

Han peger på, at kommunen desuden arbejder med at udtage lavbundsarealer fra landbrugsdriften. Sammen med biokul er netop lagring af CO2 i oversvømmede lavbundsarealer blandt de tiltag med størst potentiale til at nedbringe landbrugets CO2-udledning.

Den grønne omstilling

Landbruget har stolte traditioner i Danmark og i Ringkøbing-Skjern Kommune og danske landmænd producerer fødevarer med et af de laveste CO2-aftryk i verden. Men bæredygtighed er et emne, der optager alle, og også i landbruget er der en erkendelse af, at der unægteligt må og skal ske forandringer, tilføjer borgmesteren.

En del af den store interesse for biokul hænger sammen med aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i oktober 2021.

Som en del af aftalen er der afsat 3,8 milliarder kroner til at nedbringe land- og skovbrugets udledning af drivhusgasser med 55-65 procent i 2030 målt i forhold til 1990. Mindst en fjerdedel af reduktionen ventes at ske gennem biokul og pyrolyse.

Fakta:

Biokul er forkullet restmateriale fra plante- eller dyrebiomasse og opstår efter en pyrolyse-process, hvor biologiske affaldsprodukter som for eksempel træ eller flis opvarmes til cirka 500 grader i en iltfattig ovn. Biokul lagrer derved den CO2, som det afbrændte træ eller flis har optaget. Biokul kan lagre CO2 i 500-1.000 år.

Læs også