Den grønne omstilling er på vej på græs

En mere intensiv produktion af kløvergræs kan hjælpe den grønne omstilling i landbruget på flere måder, viser resultater af ny forskning på Aarhus Universitet.

På det nye græsraffineringsapparat bliver græsset vasket, inden det bliver kørt igennem. Det sker for at komme af med sand fra græsset. Foto: Henning K. Andersen

Hvis der er et punkt, landbruget gennem årene er blevet kritiseret for, så er det udvaskningen af nitrat fra planteproduktionen. Men ny forskning viser, at det vil være muligt at sænke udvaskningen i fremtiden. 

Løsningen består i at lægge markerne om fra produktion af for eksempel majs til kløvergræs. 

- Vi kan fordoble produktiviteten, og samtidig halvere miljøpåvirkningen fra danske planteproduktion.

Sådan lyder det fra centerleder ved Center for Cirkulær Bioøkonomi ved Aarhus Universitet, Uffe Jørgensen. Han har i længere tid testet græs, korn og majs på en forsøgsmark, og der er en voldsom stor forskel på udvaskningen af kvælstof, viser nye tal.

- De første tre år var der 15 kg nitratudvaskning fra græsserne, der var cirka 50 kg udvaskning fra kornet, og så var der 100 kg udvaskning fra majsen. Det er jo nogle store forskelle, og det er lidt mærkeligt, for vi har haft rene græsser, vi gav mellem 400 og 500 kg kvælstof pr. hektar, og målte de her 15-20 kg udvaskning. Majsen fik det den jo skulle have ifølge normen, altså 160-170 kg kvælstof, og af den mængde er der en udvaskning på 100 kilo kvælstof, siger Uffe Jørgensen.

Universitetet har netop taget et bioraffineringsanlæg i fuld skala i brug. Det kan udvinde proteiner af græs, som derefter kan bruges i husdyrfoder og i biogasanlæg. Anlægget har kostet 15 millioner kroner, og det kan producere et sted mellem 10 og 20 tons proteinpulver i timen. 

Flere fordele
Den lavere udvaskning fra græsmarker er ikke den eneste fordel, hvis man lægger om fra for eksempel majs til græs på marken. Græsmarker udnytter også solens stråler bedre end alternativerne:

- Korn og raps udnytter kun halvdelen af den mængde solenergi, som de kunne. Eksempelvis kan man se i august måned, der vil være en af de bedste til at producere i, fordi der er høj sol og gode temperaturer, men der er markerne stort set gule og brune og færdige med at vokse, siger Uffe Jørgensen.

Han har sammen med sine kolleger målt, hvor meget stråling de forskellige afgrødesystemer optager fra solen, og hvor meget biomasse de producerer over jorden. Og også her giver græsproduktionen fordele.

- Ud fra det kan vi se at vi i sådan nogle græsser, som er grønne stort set året rundt, kan optage dobbelt så meget sollys i fotosyntesen, som i kornafgrøder. Og det er jo derfor, at vi så kan producere dobbelt så meget biomasse pr. hektar. 

Politisk støtte 
Det nye anlæg, der blandt andet er blevet til takket være økonomisk støtte fra firmaer som DLG, Danish Crown og Arla, blev sat i drift i slutningen af juni ved et arrangement med international deltagelse.

Det er også siden blevet kigget nærmere efter i sømmene af fødevareminister Mogens Jensen (S), der gerne vil gøre landbruget endnu grønnere, end det allerede er. Og det kan ske via teknologiske løsninger. 

- Vi har en effektiv og klimavenlig landbrugsproduktion i dag. Vi skal videre ad den vej. Et grønt landbrug skal gøres endnu grønnere. Vi skal have en fordomsfri tilgang til nye teknologiske løsninger, og søge ideer og inspiration ude i verden, siger Mogens Jensen.
 

Læs også

Jordens biodiversitet kan være vejen til et mere klimaresistent landbrug
»Greenwashing-klage« af Arla afvist: - Det er klart og let forståeligt for forbrugerne
Nyt tiltag: UV-lys skal gøre mælken mere klimarigtig
Skeptisk over for EU-klimapakke
Vestjysk: Mål på 70 procents CO2-reduktion skal nås med frivillighed i landbruget
Landbruget og Odder Kommune går sammen