bannerPos

Komite skal løse Storåens udfordringer med vand

Kristian Gade mener, at der kan gøres mere for at bekæmpe oversvømmelser, og det er en del af årsagen til, at Holstebro-Struer Landboforening har taget initiativ til oprettelsen af en Storåkomite. Arkivfoto

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
03-06-2020 08:56
Landboforeningerne i Holstebro-Struer og Herning-Ikast har foreslået en Storåkomité, der skal være med til at hjælpe med de store vandudfordringer langs åen i Vestjylland. De tre kommuner, som Storåen løber igennem, har nu givet tilsagn om at indgå i drøftelserne om at oprette komiteen.

Holstebro er kendt for et rigt kulturliv med kunstmuseum og musikteater samt som garnisionsby med Dragonkasernen. Men i 2020 blev høj og lav i Danmark mest opmærksom på byen på grund af vand. Masser af vand. 

Et halvt år med store mængder nedbør fyldte de naturlige vanddepoter, og det overskydende fik Storåen til at gå over sine bredder, hvilket udløste en kamp mod masserne centralt i Holstebro i længere tid. 

Med udsigt til endnu større vandmasser i de næste ti år er der nu forskellige initiativer på vej blandt andet fra den lokale landboforening, der i et brev til borgmestrene i de tre kommuner, som Storåen løber igennem, har foreslået oprettelse af en såkaldt Storåkomité. 

- Det kan godt være, at det er et problem i Holstebro, men der kommer jo også meget vand i de andre kommuner, og vi er nødt til at skulle op i helikopteren og se, hvordan vi ordner det her smartest, siger Kristian Gade, der er formand for Holstebro-Struer Landboforening. 

Skal se på helheder

Formålet med komiteen er klart. Det handler også her om at være forud for problemerne og kunne handle ud fra en helhedsbetragtning, siger landboformanden.

- Det er vigtigt at være på forkant for at kunne tage tingene i den rigtige rækkefølge og få alle de mennesker involveret, der kan blive påvirket af vandet. Vi skal sørge for, at alle hensyn bliver taget til natur, miljø og afvanding, og derfor er vi nødt til at snakke sammen, siger Kristian Gade. 

Ideen er ved at blive til realitet. Både Herning og Ikast-Brande Kommuners teknik- og miljøudvalg oplyser, at de ser positivt på, at man opretter en sådan komite, og det samme gør sig gældende i Holstebro Kommune, fortæller formand for kommunens teknik-, miljø og klimaudvalg, Karsten Filsø (SF). 

- Borgmesteren har forelagt ideen for mig, og jeg har svaret, at jeg synes, det er en god ide. Det er det. Vi har brug for at snakke formaliseret med landbruget, siger Karsten Filsø. 

- Der kan gøres mere

Med et formaliseret samarbejde bygger parterne videre på den dialog, som de har haft de seneste år. 

- Vi har haft en løbende dialog med kommunerne om at overholde de direktiver, der gælder, og vi har sådan set ikke haft klager fra landmænd i området, indtil det så gik helt galt i år, fortæller Kristian Gade.

Set i det lys er der behov for, at kommunen prioriterer vandproblematikken så højt, som det er muligt, siger Kristian Gade. For der kan gøres mere, mener han.

- Noget må der jo være galt, for vandet kommer jo ikke hurtig nok væk. Forstå mig ret, jeg har respekt for, at når det blæser fra vest, bliver Nissum Fjord jo fyldt, og så kan vandet nu en gang ikke komme så hurtigt ud, som hvis der er østenvind. Det er jo en naturlov. Men vi forventer jo også at alle de tiltag, der kan gøres, også bliver gjort, pointerer han.

Den dynamiske metode

Men med til historien hører det, at vandløbsloven giver kommunerne flere muligheder for at regulere vandet, og i Holstebro kommune har man valgt et såkaldt dynamisk åregulativ, fortæller Karsten Filsø.

- Som det fremgår af vejledningerne, kan man bruge den dynamiske metode og derigennem sikre, at vandet kan løbe, for eksempel ved at man laver strømrender, og sikrer disse, fjerner grøde og så videre, siger Karsten Filsø.

De fysiske betingelser for vandløbene varierer dog, og det kan have stor betydning, lyder det fra kommunalpolitikeren.

- Nogle steder løber vandet stærkt, primært der hvor der er fald på, mens vandløbene andre steder er såkaldt dovne. Der sedimenteres der en del. Vi har en dynamisk model, og det mener vi at det er den rigtige måde at gøre det på. Også fordi vi skal tage hensyn til miljø og dyreliv. Men vi skal da sikre os, at vandet kan løbe. Det er da klart, siger Karsten Filsø.

Skal dialogens vej

Kristian Gade medgiver, at direktiverne efter alt at dømme er blevet overholdt i forhold til de gældende regler. Men samtidig må man sætte spørgsmålstegn ved, om direktiverne er tidssvarende. 

- Vandføringsevnen og vandstanden er jo det, man skal holde op mod hinanden, og se om det er i orden. Det kan godt være at det løber hurtigt nok igennem, men det kan jo være, at de direktiver er lavet på et tidspunkt – og det er de jo - hvor der simpelthen ikke var den samme mængde vand, der skulle igennem.

Derfor er der ifølge landboformanden brug for at man går regulativerne igennem. 

- Og det er jo så egentlig det, vi er i dialog med dem om, hvordan vi får det ordnet, så de direktiver og regelsæt, der er for, hvordan vandløb skal se ud og vedligeholdes – er de up to date anno 2020 og fremadrettet? Og det har vi selvfølgelig en dialog med dem om, og det fungerer egentlig fint.

Det nuværende samarbejde, der er mellem kommune og landboforening, sker i forbindelse med et klimatilpasningsprojekt, der skal være med til at klare vandudfordringerne i et længere perspektiv i Holstebro by. 

- I forbindelse med klimatilpasningsprojekt skal der være en sø på omkring 150 hektar. Der har Holstebro-Struer Landboforening formidlet kontakten og forhandlingen til lodsejerne i området. Og det klarer de fint, og vi har en god aftale med dem om at de er med i den proces, fortæller Karsten Filsø. 
 
Det er cirka 40 lodsejere i Holstebro og Herning kommuner, som landboforeningen har været i kontakt med. 

henning@effektivtlandbrug.dk

telefon 61 20 96 66

Gamle bygninger kræver vedligehold

Selvom landbrugene og de nye staldbygninger bliver større og større, er det vigtigt at bevare de gamle og mindre avlsbygninger som et vidne om landets stolte landbrugstraditioner.

Nyt fodertilskud har ført til friske søer og flere grise

- Når vi får tre grise mere igennem pr. årsso inklusiv de managementmæssige tiltag, så har det værdi. Sådan lyder ordene blandt andet fra en fynsk svineproducent, der i snart et år har tilsat fodertilskuddet EP199 i drægtigheds- og diegivningsperioden.

USDA overrasker prisstærkt

For en gang skyld overrasker det amerikanske landbrugsministerium med en prisstærk WASDE-rapport for blandt andet hvede. Det ser derfor stadig ud til, at hvedeprisen kan gå yderligere op til trods for den igangværende europæiske hvedehøst.

Så er kornhøsten i gang på Sydvestfyn

Som et af de første steder i Danmark tog Henrik Banke og hans far, Jørgen Banke, som tilsammen ejer Ebberup Maskinstation på Sydvestfyn, i dag hul på høst af deres vinterbyg.

Sparker gang i multifunktionel jordfordeling

De første tre projekter med multifunktionel jordfordeling kan nu starte op, efter at Landbrugsstyrelsen har givet tilladelse til tre projekter. I alt forventes det, at der kan blive omfordelt mere end 2.000 hektar landbrugsjord gennem frivillige aftaler.

Forudser normal svensk høst

Svenske Lantmännen forudser, at den svenske korn- og oliefrøhøst i år bliver på 6,1 millioner tons, hvilket er på et normalt leje.

Landbruget kræver svar om kloakvandet i Limfjorden

Nu vil landboforeningerne LandboNord, Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord have klarlagt, hvor mange næringsstoffer, blandt andet kvælstof og fosfor, der er i udledningerne fra kommunerne. Det vil de, efter det er kommet frem, at flere kommuner udleder urenset spildevand direkte i Limfjorden.

Et lille håb om fælles løsninger og intern enighed

På LandboNords generalforsamling, der i år foregik digitalt, lagde formand, Niels Vestergaard Salling, vægt på vigtigheden af fælles løsninger med blandt andre DN, mens der internt i landbruget er brug for fælles fodslag.
Side 1 af 1874 (37477 artikler)Prev1234567187218731874Next