Fjernbrak er på ingen måde vejen frem

Der er akut behov for at styrke levestederne for dyrelivet overalt i det åbne land, og løsningen er ikke fjernbrak.

Der er grund til øget nysgerrighed, hvis fjernbrak bliver landbrugets løsning på at opfylde kravet om fire procent ikke-produktive arealer på omdriftsarealer for at modtage landbrugsstøtte.

Den kommende landbrugsreform begrænser ikke mulighederne for eksempelvis at leje fjernbrak, men hvordan hænger det sammen med, at landbrugsreformen skal medvirke til at indfri EU’s biodiversitetsstrategi.

Strategien lyder helt konkret: »Der er et presserende behov for at genskabe meget forskelligartede landskabstræk på mindst 10 procent af landbrugsarealerne for at skabe plads til vilde dyr, planter, bestøvere og andet, der medvirker til naturlig skadedyrsregulering«.

Løsningen på det behov sker ikke ved fjernbrak. Det vil det derimod gøre, hvis de ikke-produktive arealer udlægges spredt på den enkelte ejendom. Allerbedst vil det behov indfries ved at skabe nye småbiotoper, herunder det vi i dag kender som vildt- og bivenlige tiltag uden krav om landbrugsaktivitet.

De nuværende begrænsninger på de vildt- og bivenlige tiltags størrelse på maksimalt 10 meter og 10 procent af marken bortfalder, og der bliver langt bedre muligheder inden for reglerne om småbiotoper.

Der er altså god grund til allerede i 2022 at se kritisk på sine arealer, og vurdere om der er arealer, som med fordel kan indgå til opfyldelse af det nye såkaldte GLM 8-krav fra 2023.

Ikke særlig meget liv

I det åbne landbrugsland har markvildt, insekter, krybdyr og padder vanskelige levevilkår. Landbrugslandets vildtarter stiller krav om føde- og dækningsmuligheder, der ligger i umiddelbar nærhed af hinanden.

Diger, skel og levende hegn kan give dækning, hvorimod føden ofte skal findes på de dyrkede arealer. Med den nuværende landbrugsdrift er det svært at få opfyldt disse to behov inden for et begrænset område.

Problemet i det danske landbrugsland er først og fremmest de monotone marker. I disse »ørkener« er der ikke grundlag for et velfungerende økosystem og dermed ikke særlig meget liv. Isoleret set kan der i en konventionelt dyrket mark ikke eksistere fødekæder.

Den deraf følgende nedgang i dyrelivet i det åbne land – herunder mangel på velfungerende fødekæder – er udtalt over hele landet, så der er akut behov for at styrke levestederne for dyrelivet overalt i det åbne land.

Forbedret driftsøkonomi

Men med få tiltag kan man sikre en vildtvenlig landbrugsdrift. På den enkelte bedrift er det muligt at udtage marker eller dele af marker med det ringeste udbytte, ukurante kiler og hjørner, så GLM 8-kravet indfries.

Samtidig forbedres driftsøkonomien. I flere tilfælde vil det betyde et bedre dækningsbidrag i marken. Det er altså ikke bare naturen, men også driftsøkonomien der tilgodeses.

Seges og Danmarks Jægerforbund har sammen lavet et faktaark, som hjælper landmanden med at finde frem til de arealer, der kan være egnede til småbiotoper. Man kan finde faktaarket og andre relaterede ark ved at scanne QR-koderne her på siden.

Fjernbrak er således på ingen måde vejen frem. Effekten af at udlægge vildt- og bivenlige tiltag, og småbiotoper er langt at foretrække i indsatsen med at styrke naturindholdet og få markvildtet tilbage i landbrugslandet.

Læs også