Bluetongue: Offentligt tilsyn er ophævet - dette skal man være opmærksom på

Fra den 9. september har Fødevarestyrelsen ændret på håndteringen af bluetongue. Dette skete på baggrund af, at de mitter, der bærer smitten, nu var til stede i hele landet. Restriktioner på flytning af dyr vurderes derfor ikke at kunne forhindre spredning af smitten.

Hvis ens besætning mistænkes for smitte, eller hvis ens besætning findes smittet med bluetongue, vil man fremover ikke længere blive pålagt et offentligt tilsyn af Fødevarestyrelsen.

Konkret betyder det, at ens besætning ikke længere pålægges restriktioner om flytning af dyr i Danmark i forbindelse med bluetongue. Man vil i stedet modtage et brev fra Fødevarestyrelsen med information om mistanke eller smitte.

Ændringerne har ikke indflydelse på de aktuelle muligheder for samhandel og eksport.

Du skal som besætningsejer og landmand dog forsat være opmærksom på dine forpligtigelser i henhold til EU's Dyresundhedslov. Det betyder, at du fortsat er forpligtet til at foretage handlinger, der minimerer risikoen for smitte.

Endvidere har du som besætningsejer og landmand, fortsat oplysningspligt. Dette betyder, at hvis din besætning er under mistanke for smitte eller smittet med bluetongue, har du pligt til at oplyse dette til alle, der kommer i kontakt med din besætning. Dette kan eksempelvis være din inseminør og klovbeskærer eller ved salg af levedyr.

Derudover skal du være opmærksom på, at i følge købeloven kan sælger gøres erstatningspligtig for tab i købers besætning, hvis sælger ikke oplyser om smitte eller mistanke i besætningen.

Du skal som besætningsejer af en eller flere samdriftsbesætninger være opmærksom på, at samdriftsbesætningernes sundhedsstatus for bluetongue følger hinanden. Konkret betyder det, at hvis en af dine besætninger er mistænkt for smitte eller er smittet med bluetongue, vil dine resterende samdriftsbesætninger også ændre status i CHR.

FAQ – i relation til ophævelse af offentligt tilsyn

Må inseminører, dyrlæger, gylle- og foderbilen stadig komme på besætningen?

Ja, det må de gerne. Du skal dog være opmærksom på, at du har oplysningspligt om, at besætningen er smittet eller under mistanke.

Hvordan skal nærmiljøet forholde sig – er der særlige smittebeskyttelsesforanstaltninger?

Bluetongue smitter kun til drøvtyggere og kun igennem mitter. Bluetongue smitter ikke til mennesker eller andre dyr end drøvtyggere.

Har du andre drøvtyggere i dit nærmiljø, så kan de måske have glæde af nogle af de tiltag, der står under afsnittet »hvad kan du selv gøre«

Må jeg sælge avlsdyr, hvis min besætning er smittet?

Da bluetongue ikke smitter fra dyr til dyr, kan der sagtens være raske dyr i din besætning, som kunne sælges til levebrug.

Du skal dog være opmærksom på, at du har pligt til at oplyse alle, der kommer i kontakt med din besætning, hvis din besætning er under mistanke for smitte eller smittet med bluetongue. Dette gælder også ved salg af levedyr.

Du er ydermere som besætningsejer forpligtet til at foretage handlinger, der minimerer risikoen for smitte og smittespredning. Du skal derfor være sikker på, at det dyr, du sælger, ikke spreder smitten.

Derudover skal du være opmærksom på, at i følge købeloven kan sælger gøres erstatningspligtig for tab i købers besætning, hvis sælger ikke oplyser om smitte eller mistanke i besætningen.

Må jeg stadig sende dyr til slagtning, hvis min besætning er under mistanke eller smittet? Og hvad med slagtning i udlandet?

Du må gerne sende raske dyr til slagtning i Danmark og der må gerne hentes mælk fra din besætning.

Der er ikke behov for passersedler.

Raske dyr fra en smittet besætning kan ikke umiddelbart sendes til slagtning i et andet land. Der er særlige krav til virksomheden.

Hvordan kan jeg garantere, at det dyr jeg sælger, ikke er sygt?

Man kan PCR-teste eller antistof teste dyrene. Tal med din dyrlæge om mulighederne.

Kilde: Statusbrev fra Landbrug & Fødevarer, dateret 20. september 2024

Læs også