Fra robotter til malkestald

Gamle og nedslidte robotter blev for to år siden skiftet ud med en ny malkestald ved familien Hammershøj nær Hobro. Nu oplever familien en større frihed, bedre økonomi og vigtigst af alt har de fremtidssikret deres bedrift, så næste generation er klar til at overtage det hele den 1. januar.

- Hvis man ser på antal køer, som vi flytter enten fra malkestald til robotter eller den anden vej, så har vi flere køer, som er gået fra malkerobotter til malkestald end omvendt, siger Michael Kjeldahl Jensen fra SAC Center Nord. - Vi kan mærke, at køerne fungerer bedre, og leveringsprocenten er højere. Vi er jo steget 1.500 kg EKM pr. ko på bare to år, siger Anton Hammershøj, som sammen med Andreas Vestergaard (th.) er gået fra malkerobotter til malkestald.

Planen var klar. Tre malkerobotter skulle slides ned, erstattes med tre nye, som igen skulle slides ned og køre indtil den dag, Anton Hammershøj ikke ville mere, så han selv kunne slukke og lukke efter sig på bedriften Kærgaard, som han overtog i 1990 sammen med sin hustru Jette.

Men en landmands-svigersøn på 30 år og uoverskuelige udfordringer med malkerobotterne gjorde, at der i dag er bygget et malkecenter med en 2x12 SAC-malkestald.

- Det fungerer bedre, end vi havde forventet. Det er ikke sikkert, det er den bedste løsning for alle, men for os er det det helt rigtige, siger Anton Hammershøj, som startede med 50 køer i bindestald og i 1998 byggede en løsdriftsstald, fik en 2x8 malkestald og malkede i den i 10 år, indtil kroppen sagde stop, og tre malkerobotter blev den eneste løsning for ham for at kunne drive sit landbrug videre. Et landbrug, som hans datter og svigersøn, Ditte Hammershøj og Andreas Vestergaard, overtager fra januar. 

Det startede godt med robotterne

Malkerobotterne blev sat ind i 2008 og kørte frem til 2019. Anton Hammershøj var faktisk rigtig glad for sine malkerobotter i starten. Køernes ydelse steg fra 10.000 kg mælk til 12.000 kg mælk på rekordfart. Det resulterede i, at robotterne ikke kunne følge med, og koantallet måtte sænkes.

Senere kom der store udfordringer med celletallet og stafylokokker. Familien prøvede alt og søgte hjælp udefra, men uden held. Der blev skiftet fra savsmuld og kalk i sengebåsene til sand. Men det hjalp ikke nok.

- Vi behandlede og behandlede, men det hjalp ikke, det kom bare igen. Det var virkeligt hårdt, forklarer Andreas Vestergaard.

Serviceaftalen ophørte

Sandet sled på malkerobotterne og efter 10 år ophørte servicekontrakterne.

- Dengang, vi indgik aftalen, blev vi lovet, at vi skulle forvente en prisstigning på omkring 10 procent, efter serviceaftalen ophørte, og det kunne vi fint leve med. Men pludselig stod vi på helt dybt vand med kæmpe regninger og priser, som var steget med 100 procent, fortæller Anton Hammershøj.

- Det sidste år lå vi på 17 øre pr. kg mælk i vedligehold, og det er simpelthen for meget, fortæller Andreas Vestergaard. Med den nye malkestald ligger Kærgaard i dag på to øre pr. kg mælk.

- Man siger typisk 50.000 kroner pr. robot i omkostninger om året, men vi var på over 100.000 kroner pr. robot det sidste år, konstaterer Andreas Vestergaard.

Nytænkning og fremtidssikring

Situationen var uholdbar, og alarmene bimlede og bamlede. Var Andreas Vestergaard ikke kommet ind i billedet, havde Anton Hammershøj nok investeret i tre nye robotter.

Men den unge svigersøn satte sig ned og regnede på forskellige scenarier med henholdsvis nye malkerobotter eller en malkestald i forhold til, at han ville overtage og drive Kærgaard videre.

- Vi kunne hurtigt se, at det faktisk så mest fornuftigt ud med en ny malkestald. Den kunne køre flere år, og så kunne vi en dag skifte teknikken til det halve af prisen i forhold til, hvis vi valgte robotter, forklarer Andreas.

Investeringen var den samme, om familien valgte nye malkerobotter eller et malkecenter.

- Havde vi valgt robotter, ville de igen blive slidt efter otte til ti år og skulle skiftes, hvor der med et malkecenter er helt andre fremtidsudsigter, siger Andreas Vestergaard.

Familien byggede til, så der blev plads til 330 køer og begyndte at bygge et malkecenter i foråret 2019. Valget faldt på en SAC 2x12 med fast exit.

- Da vi havde malket i malkestalden i en uge, var celletallet faldet fra godt 280.000 til 130.000. Og det til trods for, at vi havde håndværkere, som hamrede og larmede i stalden, fordi vi byggede om fra spalter til fast gulv. Det var midt i juli, og der var varmt, det er da tankevækkende, forklarer Anton Hammershøj.

Forbedret yversundhed

I dag er det to år siden, at familie tog deres malkestald i brug. De malker tre gange i døgnet.

Ydelsen siger 14.000 kg EKM leveret til mejeri og et gennemsnitligt celletal på 126.000, målt over det sidste år.

- Vi har faktisk ikke gjort noget aktivt for at sænke vores celletal, efter vi har taget malkestalden i brug. Vi malker bare køerne og bruger en billig jodbaseret spray, lyder det.

Kærgaard producerer i dag et kg mælk 40 øre billigere end før.

Afhængig af arbejdskraft

330 køer, der malkes tre gange om dagen, kræver mere arbejdskraft end tidligere.

- Det, at vi har valgt en malkestald gør, at vi er mere afhængig af arbejdskraft. Vores lønomkostninger med malkerobotterne var 26 øre pr. kg mælk mod 32 øre i dag. Det kommer nok til at stige lidt, siger Andreas, som ikke frygter manglende arbejdskraft.

- For os har det været forholdsvis nemt at skaffe arbejdskraft, så det er jeg ikke bekymret for. Bare man behandler de ansatte ordentligt, så de er glade og har det godt. Vi har nogle rigtig dygtige folk og uden dem, kunne vi heller ikke gøre det her. De er en kæmpe del af det og de resultater, vi skaber, siger Andreas Vestergaard.

Økonomi

Malkestalden har smittet positivt af på stedets økonomi.

- Vi har det samme strømforbrug i dag i forhold til, da vi havde robotterne, vi producerer bare dobbelt så meget mælk. Vi leverede 4,6 millioner kg mælk i 2020 mod 2,3 millioner kg det sidste år, vi havde robotterne, og vi har jo kun fået 120 sengebåse mere, forklarer Andreas Vestergaard.

Dækningsbidrag for 2020 var på 21.000 kroner mod omkring 16.000-17.000 kroner ved robotterne.

- Det er en svær sammenligning, men vi kan bare mærke, at køerne fungerer bedre, og leveringsprocenten er højere. Vi er jo steget 1.500 kg EKM pr. ko på bare to år. I 2020 var det første hele år, vi havde malkestald, og så er det jo dejlig for os med et så godt resultat, så er vi sikre på, at det er det rigtige, vi gjorde, siger Anton Hammershøj.

Flere skifter fra robotter til malkestald

- Det nemmeste i hele verden er at få 120 køer mere her, siger Michael Kjeldal Jensen fra SAC Center Nord og peger rundt i malkestalden på Kærgaard, lidt uden for Hobro i Nordjylland.

- Havde I stadig malkerobotter og ville udvide med 120 køer, ville det kræve to malkerobotter mere og nye installationer et andet sted. Det ville løbe rigtig hurtigt op og måske koste en million pr. robot med installationer. Her, i denne malkestald, vil det udelukkende kræve mere tid for at malke flere køer, forklarer Michael Kjeldal Jensen, som er salgsansvarlig og daglig leder af SAC Center Nord.

Historien fra familien Hammershøj, som er skiftet fra malkerobotter til en malkestald, er ikke enestående.

Alene for et par måneder siden skiftede en mælkeproducent i Himmerland sine malkerobotter ud med en SAC-malkestald.

- Han oplevede fuldstændig det samme. Køerne gik fra 270.000 i celler til 130.000, siger Michael. Han oplever, at der ikke bliver talt ret meget om de steder, hvor man skipper malkerobotterne igen.

- Hvis man ser på antal køer, som vi flytter enten fra malkestald til robotter eller den anden vej, så har vi flere køer, som er gået fra malkerobotter til malkestald end omvendt, siger han.

Michael Kjeldal Jensen spår, at tendensen vil fortsætte. Mindre besætninger vil holde fast i både malkestalde og malkerobotter, mens større besætninger i høj grad vil have malkestalde.

- Det giver en anden fleksibilitet i forhold til både koantal og muligheder for at overtage og økonomien, siger Michael Kjeldal Jensen.

Læs også