Kvægnoter

Tjek klovene inden udbinding

Inden stalddøren åbnes, og kvierne bliver læsset af i den fjerneste eng, skal man være sikker på, at deres klove er i orden, så de kan komme rundt på marken og samle deres dagsration af frisk græs. Det påpeger KvægXperten i deres nyhedsbrev.

De understreger, at kvier med lange tæer vil blive ømbenet, foderoptagelsen falder i nogle uger, og fedtdepoter, der er kommet på af det dyre vinterfoder, bliver brændt af, fordi kvierne ikke får ædt nok. Derudover risikerer man, at græsmarken løber fra én, da kvierne ikke kan klare den ekstra motion.

KvægXperten råder til, at kvier med lange klove eller manglende slid på klovene, så de runder i bunden, bør beskæres inden de sendes i marken. Derefter skal man gerne holde dem på stald en uges tid efter beskæring, så hornlaget bliver hærdet, lyder anbefalingen.

Markjord kan give et godt slid, når jorden er tør, men en blød humusfyldt eng giver ikke ret meget slid, derfor bliver kvier med lange klove ved med at være lange, hvilket giver problemer ved indbinding, og meget vanskelige at rette senere hen, fastslår KvægXperten.

Send leverandørerne en mail

Man skal være meget klar og konkret om kvægbedriftens krav til smittebeskyttelse. Det understreger Seges Innovation i en meddelelse.

En kvægbedrift er en travl arbejdsplads med mange besøgende hver dag, som eksempelvis håndværkere og montører. Det er folk, som ofte besøger flere besætninger i løbet af en dag, og som derfor udfordrer smittebeskyttelsen, påminder Seges innovation.

De anbefaler, at man udover en snak og god skiltning, også kan sende en mail til leverandørerne. I mailen skal man gøre opmærksom på, hvad man forventer af de folk, der kommer og går på bedriften.

Aborter – synlige og usynlige

Kvægfagdyrlæge Line Fruergaard-Roed, Viking stiller på Viking Danmarks hjemmeside skarpt på aborter; årsager og muligheder for forebyggelse samt de usynlige spillere der kan være på banen.

Hun påpeger, at det er vigtigt at vide noget om årsager og muligheder for forebyggelse, da aborter sætter et økonomisk aftryk i branchen, og at selvom det igennem mange år har været gratis for landmænd at få undersøgt aborterede fostre, efterbyrd og blodprøver for at få fastslået årsager til abort, er der alt for få, der benytter muligheden.

Alligevel siger hun, at der tegner der sig et klart billede. Undersøgelserne viser nemlig, at parasitten Neospora caninum er den store synder. Derudover er der en håndfuld forskellige bakterier, som tegner sig for en betragtelig del.

En mere usynlig spiller på banen er ifølge Line Fruergaard-Roed arvelige lidelser, der giver tidlige aborter. Hun peger endvidere på, at der på grund af det økonomiske potentiale har været stærk fokus på dette hen over de seneste ti år.

Læs også