bannerPos

Forsker i klimadebat: Oksekød er ikke den eneste synder

Foto: Anne Louise Mikkelsen

AF: HENRIK SIEBEN

JOURNALIST
15-03-2019 08:30
Flyv mindre, køb kvalitetstøj og sejl i kano, så kan man med bedre samvittighed spise oksekød lyder det fra forsker og lektor Lisbeth Mogensen, Aarhus Universitet, Foulum.

Reducer indtaget af nydelsesmidler og drop en årlig tur til syden med fly – så kan man med bedre samvittighed spise de 11 kilo oksekød, vi i gennemsnit spiser om året.

Det var en del af essensen af et indlæg som forsker og lektor ved Aarhus Universitet Foulum, Institut for Agroøkologi, Lisbeth Mogensen præsenterede de cirka 50 kødkvægsavlere for ved årsmøde i Kødkvægsudvalget for østlige øer i Sorø.

Hun nævnede desuden, at dele af klimadebatten er kørt af sporet:

- Det er ikke oksekødet, der er den største synder, men i langt højere grad transport, flyrejser, tøjkøb og madspild.

- Udledningen fra landbrug udgør kun en lille del af den samlede CO2-udledning pr. dansker pr år, mens der er et væsentligt højere klimabidrag fra forskellige transportformer. Der er generelt flere andre steder, vi kan vælge at spare, før vi vælger at spare på kosten og på oksekød.

Lisbeth Mogensen nævnte, at også produktion af tøj koster dyrt på klimaregnskabet og opfordrede til, at man generelt køber kvalitet:

- For så holder det længere.

Drikkevarerne udgør større klimabelastning

Gennem de seneste år er hele klimadebatten taget til i styrke og ikke en, men mange gange, har oksekødsproduktionen været i centrum med udmeldinger om at kreaturerne, og dermed oksekødsproduktionen, sætter et ikke ubetydeligt aftryk på CO2-udledningen.

Imidlertid viser studier og forskningsresultatet, som Lisbeth Mogensen præsenterede ved årsmødet, at selve oksekødsproduktionen reelt set kun bidrager med 11 procent i forhold til det samlede, gennemsnitlige klimabidrag, gram CO2 pr. dag i forbindelse med produktionen af fødevarer til vores daglige fødeindtag.

Til sammenligning udgør klimabidraget fra produktion, distribution med mere af nydelsesmidler 29 procent, deraf samlet 24 procentpoint stigende fra vand, søde drikke, kaffe/te og til alkohol som den store synder. Fem procent kommer fra sukker og slik.

Lisbeth Mogensen fortalte videre, at produktionen af andet kød, svin, lam og fjerkræ, samlet i forbindelse med vores gennemsnitlige daglige fødeindtag udgør 20 procent af CO2-udledningen, mens mælk og ost udgør 18, fedt og æg 20 procent.

Sammenholder man med klimapyramiden, der viser emission af klimakasser pr. kilo fødevarer, så toppes denne godt nok af oksekød, lammekød og ost med 11-19 kilo CO2 pr. kilo fødevare, og i bunden ligger danske grøntsager og frugt, men vores normale fødeindtag er større af frugt og grønt end af oksekød, hvorfor det alligevel samlet ikke påvirker på helt samme måde.

- Derfor, hvis man tænker at hver person i princippet har en CO2-kvote, så kan man ikke både flyve en tur til syden en gang om året og samtidig spise oksekød hver dag året rundt, men tager man på kanotur i sin ferie, så kan man med større ro fortsætte med at spise oksekød.

Samlet set

I projektet, som Lisbeth Mogensen refererede til, har man set på 13 forskellige typer oksekød, der produceres i Danmark og har anvendt LCA-metoden:

- Det vil sige udledning af emissioner fra hele kæden indregnes, herunder fra indkøb af foder. Det er ikke kun klimaeffekten, der er undersøgt, men også i forhold til arealforbrug og -beslaglæggelse, næringsstofberigelse, forbrug af fossil energi og påvirkning af biodiversitet.

Biodiversiteten øges de steder, hvor man har ekstensive kødkvægsracer til at græsse enge og naturarealer.

Det hakkede kød

Som eksempel nævnte Lisbeth Mogensen klimaaftryk fra hakket oksekød, der udgør cirka 68 procent af det samlede gennemsnitlige oksekødsforbrug om året, mod 32 procent af udskæringer, oksesteg, steak og tern/strimler.

65 procent af det hakkede oksekød er af dansk oprindelse, mens det kun er 47 procent af udskæringerne, der er af dansk oprindelse.

- Og det skal være 100 procent dansk kød, blev det kommenteret fra en af de fremmødte.

Forskellig belastning

Når det gælder hakket oksekød, skal man være opmærksom på, at meget af kødet stammer fra udsætterkøer af en typisk malkerace som Holstein, hvis primære funktion jo oprindelig var som malkedyr.

Langt størstedelen af klimabelastningen kommer fra primærproduktionen, mens en mindre andel kommer fra slagtning og emballage – hver én procent, transport fra slagteri til butik en halv procent, opbevaring på køl i butik og hjem to procent, tilberedning i hjem tre procent og – for de fleste nok overraskende – madspild tæller med hele 13 procent, deraf i danske hjem 12 procent.

- Derfor giver det god mening også at se på madspild, lød det fra Lisbeth Mogensen.

Hun opfordrede samtidig kreaturslagterierne til at udnytte en højere del af slagtekroppene, hvis overhovedet muligt:

- Gør man som i slagtesvineproduktionen, hvor praktisk taget alt udnyttes, kan man samlet reducere klimaaftrykket pr. kilo produceret oksekød.

- Hvis udnyttelsen af slagtekroppen øges, aktuelt godt 50 procent, vil det være et effektivt tiltag til at reducere den samlede miljøbelastning pr. kilo oksekød med op til 23 procent.

Markedspodcasten - Hvede og det sorte guld

Markedsanalytiker Peter Arendt fra MinAgro - og chefredaktør Jacob Lund-Larsen - gør dig klogere på, hvordan du bør agere ude på markedet. I denne uge ser vi en hvedepris, der har brudt i opadgående retning, vi taler selvfølgelig om de stadigt høje svinepriser, rapsen samt om køb af olie.

Økoeksporten faldet med 46 millioner kroner

Økoeksporten er faldet med 46 millioner kroner i 2018, mens importen er steget med 500 millioner kroner. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

De belgiske landmænd er tilfredse med deres individuelle kvælstofregulering

Belgisk landboforeningsformand er overrasket over mængden af efterafgrøder i Danmark.

- Vi lider fortsat under uændrede restriktioner

- Hvorfor skal hele Belgien fortsat være én stor zone, så Kina og andre oversøiske markeder ikke vil købe vores svinekød, spørger svineproducent Paul Cerpentier.

Vinterhvedens lange vækstsæson udnyttes bedst ved tidlig såning

Landskonsulent fremlagde forsøgsresultater i vinterhvede og fremhævede tidlig såning som en vej til højere udbytter.

Så vårbyggen tidligt men vent på et ordentligt såbed

Landskonsulent er imponeret over udbyttestigninger i vårbyg og minder om vigtigheden af at så tidligt i et godt såbed for at få gode, stabile udbytter.
Side 1 af 1716 (34307 artikler)Prev1234567171417151716Next