bannerPos

Lille israelsk foderblander med stor kapacitet

Den nye RMH Liberty 14 står klar til levering på fabrikken i Israel.
20-06-2019 08:16

Israelske RMH er klar med en ny selvkørende foderblander, der trods sine beskedne 14 kubikmeter kan læsse, blande og udfodre 56 kubikmeter i timen.

Den nye RMH Liberty 14 er en smidig, selvkørende fuldfoderblander til den »almindelige« mælkeproducent, der vil erstatte traktor, blandevogn og læssemaskine med én maskine.

Dens blandekar på 14 kubikmeter virker umiddelbart ikke særlig stort, men ifølge produktekspert Tom Hollænder fra importøren CN Maskinfabrik er det en egenskab, mange mælkeproducenter godt kan lide, for så er det nemt at lave individuelle blandinger til dyregrupperne og minimere et eventuelt foderspild. Hvis logistikken på gårdene er gennemtænkt, tager det under 15 minutter at læsse fodermidler, blande og køre til foderbordet og slutteligt udfodre.

Det giver en kapacitet på 56 kubikmeter pr. time, og så har den lille maskine pludselig en høj kapacitet.

- Som danskere er vi vant til at tænke i store blandekar, men i Tyskland er det meget almindeligt at anvende en af de mindre selvkørende fuldfoderblandere til store besætninger for at optimere fodringen gruppevis, fortæller Tom Hollænder.

Han fortæller også, at en af de danske kunder har det som fast rutine at afslutte dagen med lige at tjekke, om der er ved at være ædt op på foderbordet og så eventuelt lave en lille blanding og give køerne lidt ekstra foder. Det tager ikke lang tid med en lille smidig blander.

Kraftigere konstruktion

Hidtil har RMH Liberty kun kunnet leveres i 11, 12 og 13 kubikmeter versioner. De har kørt i Danmark i mange år. Den nye Liberty 14 adskiller sig fra forgængeren ved en kraftigere konstruktion, lidt større blandekar og en nyudviklet kabine med bedre komfort. Den kraftigere konstruktion lader sig blandt andet se ved en ny bagaksel og et forstærket læssetårn med meget stærke lejer. Nyttelasten er 5,2 tons.

Motorkræfterne får den nye RMH Liberty fra en Deutz-motor med 121 hestekræfter. Det gennemsnitlige dieselforbrug vil typisk ligge omkring 9-11 l/time.

Som forgængeren er RMH Liberty 14 baghjulsstyret.

- Det resulterer i en fantastisk smidighed, som vil bringe smilet frem på læberne hos alle chauffører. Og da dens motorkraft samtidigt giver den fornødne power til at køre op ad stejle indkørsler med videre, er kørekomforten høj, lyder det fra producenten.

Kabinen har også fået en grundig opdatering. Mere rummelig, forbedret ergonomi, brugervenlig betjening. Vejesystemet kan leveres fra flere producenter efter kundernes valg, men det hyppigst anvendte system på denne type læssere leveres af danske Cowconnect.

- Det er et dejligt enkelt og brugervenligt system, hvor brugerne nemt kan holde styr på blanderecepterne og så videre, så det har på rekordtid taget en stor markedsandel hos vores kunder, fortæller Tom Hollænder.

Tom Hollænder oplyser, at den første RMH Liberty 14 allerede er solgt, så den næste, firmaet kan levere, kommer i november.

RMH fuldfoderblandere

RMH fuldfoderblandere produceres i Israel.

Lige nu omfatter produktprogrammet 11 forskellige modelserier i størrelser fra 11 til 30 kubikmeter.

De syv af modelserierne markedsføres i Danmark.

cc

Nu skal der forskes i loftshøjden på svinetransporter

Lovgivningen kræver at smågrises velfærd tilgodeses - også under transport. Et af elementerne heri er loftshøjden i bilerne. Der eksisterer imidlertid ingen videnskabelig dokumentation for, hvad loftshøjde betyder for grisene. Det skal et nyt forskningsprojekt give viden om.

Helms forbereder generationsskifte

I løbet af de næste tre år vil der blive gennemført et generationsskifte hos Helms TMT, fortæller den nuværende frontfigus, Kristian Helms.

GPS skal guide til fleksibel naturpleje

60 kreaturer har fået GPS-halsbånd på for at hjælpe Landbrugsstyrelsen med at finde vej til mere fleksible og attraktive tilskudssystemer til naturpleje.

Fik minister i tale om §3-forbud og efterafgrødekrav

Fælles for §3-dyrkningsforbuddet og det fremrykkede efterafgrødekrav er, at nogle landmænd oplever det, som om de får en stor økonomisk øretæve og usikkerhed om fremtiden, lyder det fra SLF, der forleden gik til miljøministeren med urimelighederne.

Overvældende tilslutning til Hobro Dyrskue

Der er tilmeldt 34 katalognumre til den første digitale udgave af Hobro Dyrskue. - Det er helt overvældende, lyder det fra arrangørerne.

Den danske foodservicebranche er på vej tilbage

Salget af Arla Pro-produkter er fordoblet, siden coronakrisen var på sit højeste tilbage i marts måned, og de seneste to uger er efterspørgslen steget med 30 procent. Det vidner om en foodservicebranche, som er på vej tilbage, lyder det fra Arla Pro.

Sæd-smitte fra Mors 2 afkræftes

Analyse afkræfter, at sæd fra Mors 2 har været kilden til PRRS i to produktionsbesætninger.
Side 1 af 1852 (37031 artikler)Prev1234567185018511852Next