bannerPos

Ny generation af brunst- og sundhedsovervågning

30.000 transpondere er solgt alene det første år, den nye generation af brunst- og sundhedsovervågning, SenseHub, har været på markedet. Transpondere, som minder om disse, kan give landmanden en række værdifulde oplysninger. Arkivfoto

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
26-06-2019 09:16
30.000 transpondere er solgt alene det første år, den nye generation af brunst- og sundhedsovervågning, SenseHub, har været på markedet.

Et kært barn har mange navne, sådan har det også været med brunstovervågnings-systemet fra VikingDanmark, som i sin tid havde navnet Heatime. Et par navne senere hedder den nyeste generation SenseHub og er overvågning af både brunst og sundhed gennem en transponder, der placeres rundt om kvien- eller koens hals.

Den nyeste generation har været på markedet cirka et år.

- Vi har solgt 30.000 transpondere alene det første år, fortæller Lars Kloster, som er afdelingsleder ved VikingDanmark.

VikingDanmark har tidligere kørt et samarbejde med Mosegården. Det slutter 1. juli, hvorefter Viking selv står for alt salg, montering og service af overvågningsanlægget.

Fås i tre versioner

SenseHub kan fås i tre versioner. En Basis-, Avanceret og Premiumudgave.

Basisudgaven er helt, som vi kender den med overvågning af reproduktionen. I den avancerede udgave får man oveni individuel overvågning af dyrets sundhed blandt andet ud fra drøvtygningstid og æde- og drikketid. Ved premiumudgaven kan der blandt andet overvåges på varmestress, som måles ud fra koens vejrtrækning.

Overvågningssystemet tilpasses den enkelte bruger, så han kun får de oplysninger frem på sin PC, tablet eller smartphone, som han har brug for.

- Nyeste tilpasning er flere integrationer med DMS/Bovisoft, så alarmer også kan ses her, forklarer Lars Kloster.

I Sverige er der få og rimelige regler

Rimelige. Sådan vurderer Lars Philipson de statslige miljøregler for det svenske markbrug. Han kan derfor ikke umiddelbart pege på nogen regulering, som han gerne så fjernet.

Regeringen vil have gravet de døde mink op igen

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) fortæller, at Fødevarestyrelsen er ved at finde ud af, hvordan man skal håndtere de døde mink fra de to massegrave, som i sidste måned blev oprettet ved Karup og Holstebro.

Miljøminister nedtoner spildevandsproblem

Det er uanstændigt og unuanceret, når miljøminister Lea Wermelin (S) holder fast i fortællingen om, at spildevandsudledningen kun udgør 10 procent af belastningen til vandmiljøet, mener Jørgen Evald, faglig direktør i BL.

Spirende kødkvæg-optimisme frem mod nytår

Det danske marked har fået mere luft, hvilket især er takket være den forestående nytårshandel, hvor oksekødet kommer i centrum. Det løfter kødkvægstillægget i denne uge med 25 øre pr. kg.
Side 1 af 1988 (39749 artikler)Prev1234567198619871988Next