bannerPos

Stærkt makkerpar i spidsen for LandboNords KvægRådgivning

Merete L. Andersen (til venstre) hilser på Betina Amdisen Røjen. Med behørig afstand.

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
11-05-2020 09:09
Fremadrettet er det Merete L. Andersen og Betina Amdisen Røjen, der nu står i spidsen for en af landets største kvægrådgivninger som henholdsvis chef og fagchef. Med det nye makkerpar i LandboNords KvægRådgivning sikres den professionelle kvægfaglige rådgivning både digitalt og ude på staldgangen.

Aktivitetsniveauet i landbruget er stadig højt – og det er niveauet af den rådgivning, som landets fødevareproducenter kan forvente fra LandboNord, også. Den 1. april blev Merete L. Andersen udnævnt til chef for LandboNords KvægRådgivning, og 1. maj fulgte Betina Amdisen Røjen, som fagchef for samme afdeling.

- Med den nye duo i spidsen for vores KvægRådgivning, er jeg glad for at kunne konstatere, at vi fortsætter arbejdet med at understøtte vores kunders behov i dag og i fremtiden. Merete L. Andersen har med succes stået i spidsen for LandboNord SvineRådgivning, og har mange års erfaring både som rådgiver og som leder. Med Betina Amdisen Røjens faglige baggrund, i blandt andet SEGES Kvæg, har vi fået et stærk fagligt kort til den videre udvikling af rådgivningen, siger adm. direktør i LandboNord, Uffe Bertelsen.

En viden og entusiasme for faget

Merete L. Andersen, som hidtil har været konstitueret i rollen som chef i KvægRådgivningen, glæder sig til samarbejdet med Betina Amdisen Røjen. Betina er uddannet Cand. Agro i 2006, og efterfølgende har hun i 2011 færdiggjort en Ph.D-afhandling. Siden 2013 har Betina været ansat hos SEGES Kvæg, hvor hendes primære arbejdsopgaver har handlet om optimering af foderforsyningen til malkekoen, herunder valg af fodermidler og tilsætningsstoffer samt udnyttelsen af næringsstoffer til mælkeproduktion. 

- Med Betina Amdisen Røjen på holdet får vi en fagchef med indsigt i branchen. Hun kommer til LandboNord med en viden og entusiasme for faget, som vores kunder efterspørger, og jeg er sikker på, at hun kommer til at sætte sit synlige præg på KvægRådgivningen. Betina skal sammen med de nuværende rådgivere være med til at sikre en stærk kvægfaglig rådgivning med fokus på de områder, der giver værdi for mælkeproducenterne. Betina har den nyeste viden med fra sin forskning og fortid i SEGES, som hun kan være med til at implementere ude hos vores kunder, siger Merete L. Andersen.

Betina Amdisen Røjen vil få ansvar for den faglige linje i afdelingen, mens Merete L. Andersen har det overordnede ansvar for personale og økonomi. Meretes ledererfaring og Betinas faglighed vil i kombination sikre en fortsat professionel kvægrådgivning til LandboNords kunder. 

Sojahøsten går ud over stepperne i USA

De amerikanske landmænd i Midtvesten høster på livet løs. En ny opgørelse fra det amerikanske landbrugsministerium viser, at især høsten med sojabønner er kommet godt i gang. Derimod halter høsten med majs en anelse efter normalen.

Samarbejde giver pote i marken

Samarbejdet mellem rådgiver, ejer og traktorfører på Nordgaarden har udviklet sig til et robust koncept. Det medfører, at der ikke er store problemer med for eksempel græsukrudt eller sædskiftesygdomme. Planter  6-7

Den vigtige start af vinterhvede

Niels Nordgaard ser en klar positiv virkning af DAP-gødning umiddelbart efter såning af vinterhvede. Og mikronæring kommer med ved alle kørsler i marken.

Tredelt driftsledelse på Nordgaarden

- Det centrale styreredskab er vores markprogram, hvor alle tre parter hele tiden kan se aktuelle opgaver i marken opdateret på deres mobil eller pc, fortæller Niels Nordgaard.
Side 1 af 1932 (38632 artikler)Prev1234567193019311932Next