bannerPos

Tjen penge på slagtekalvene

Fokus på dækningsbidraget pr. stiplads og et godt samarbejde med leverandørerne er to af nøgleordene i Rasmus Alstrups slagtekalveproduktion. Foto: Christian Carus

Christian Carus

Journalist
08-03-2019 12:00
Tænk dækningsbidrag pr. stiplads før kroner pr. kalv, og hold fokus på godt samarbejde med leverandørerne. Sådan lyder to af Rasmus Alstrups råd til succes med slagtekalve.

Hvad gør en slagtekalveproducent, der tjener penge? Det var der en del nysgerrige, der gerne ville have svar på på kvægkongressen i Herning. 33-årige Rasmus Alstrup, Bangsbo Slagtekalve, fra vestjyske Vorgod-Barde var manden med svaret, og han havde da også flere gode råd med til tilhørerne.

Et af dem er at holde fokus på dækningsbidrag pr. stiplads frem for kroner pr. kalv om dagen.

- Selvfølgelig går jeg op i, hvor mange kroner hver kalv giver om dagen, men jeg kan bedre lide at have fulde bokse. Der er bedre forretning i 20 kalve, der giver 8 kroner pr. dag end 5 kalve, der giver 5 kroner pr. dag. Det lyder logisk, men det er altså ikke det, jeg ser rundt omkring, siger slagtekalveproducenten, der hvert år producerer omkring 3.000 kalve.

I 2018 havde Rasmus Alstrup et dækningsbidrag på 8,12 kroner pr. foderdag. Bedste kvartal gav et dækningsbidrag på 9,39 kroner, mens han sluttede året på 7,21 kroner pr. foderdag.

- Vi løb ind i problemer med mannheimia-bakterier, som har givet nogle ekstra omkostninger til behandling og medicin, forklarer han.

 

Større produktion i samme rammer

På gården ved Vorgod-Barde er der lige nu fuld gang i byggeriet, der skal gøre velfærdsforholdene for de fire medarbejdere bedre og også gerne give kapacitet til at producere 400-500 kalve mere om året. Samtidig giver udvidelsen plads til at vente tre uger mere end de 15, han lige nu giver sine kalve, inden de bliver flyttet over i sengebåsene.

Indtil videre er det dog ikke byggeri, der har skabt grundlag for forretningen hos Rasmus Alstrup – snarere tværtimod.

Han peger på en graf, der viser udviklingen fra at slagte omkring 800 kalve i 2010 til de nuværende 3.000.

- Det, der er interessant her, er især udviklingen fra 2014 til nu, hvor produktionen er foregået i de samme rammer. Der er god økonomi i at producere flere kalve uden at bygge til, siger Alstrup, der i 2014 sendte cirka 2.400 kalve til slagtning.

 

Vigtigt samarbejde

Udover at lægge stor vægt på dækningsbidraget pr. stiplads har Rasmus Alstrup tre andre fokuspunkter på bedriften:

- Jeg går meget op i at motivere medarbejderne, vi kigger meget på de områder, hvor der er størst mulighed for forbedringer, og så går jeg meget op i samarbejdet med mine leverandører, siger han.

- Selvfølgelig går jeg op i, hvor mange kroner hver kalv giver om dagen, men jeg kan bedre lide at have fulde bokse. Der er bedre forretning i 20 kalve, der giver 8 kroner pr. dag, end 5 kalve, der giver 5 kroner pr. dag. Det lyder logisk, men det er altså ikke det, jeg ser rundt omkring

Rasmus Alstrup, Bangsbo Slagtekalve

Lige nu har han 26 faste leverandører, og et godt samarbejde betyder blandt andet, at alle har givet ham en underskrift, der gør, at han udover salmonellaniveau også kan følge dødeligheden i leverandørbesætningerne via KalveTjek.

- Jeg tror, der er mange, der ikke kan få sig til at spørge efter den underskrift, og måske synes nogle leverandører også, det er lidt grænseoverskridende at give andre indblik i dødeligheden på deres bedrift. Men det giver altså samarbejdet endnu flere facetter. Det er ikke kun mig, der får noget ud af det. Det giver også dem mulighed for at få endnu bedre feedback fra mig og måske et godt råd med på vejen fra mine erfaringer eller nogle af mine andre samarbejdspartnere, hvis der er noget, der ikke spiller hos kalvene.

 

Giver noget igen

Rasmus Alstrup vurderer selv, at han går lidt længere end de fleste for at opretholde det gode samarbejde med leverandørerne.

- Jeg tror, jeg bruger mere krudt på leverandørerne end mange andre. Jeg prøver at give noget igen. Det betyder så meget at have faste leverandører og en gensidig tillid. Derfor skal der helst ikke skiftes ud i leverandørflokken, fastslår han.

Samarbejdet indebærer blandt andet også, at Rasmus Alstrup med et par års mellemrum inviterer samarbejdspartnerne til gårdbesøg, frokost og oplæg fra en konsulent, dyrlæge eller anden ekspert.

- Nogle spørger mig, hvorfor jeg vil give 10.000 kroner for sådan noget. Men jeg tror på, at vi alle sammen lærer noget på de her dage, og det er altså ikke mange færre kalve, der skal dø, før det har betalt sig ind igen. Og det er vigtigt, at det ikke kun er mig, der forsøger at putte noget ind i hovedet på folk, men at det er en konsulent udefra, der måske også har et andet syn på tingene, siger landmanden, der bruger samme princip på den årlige strategi-dag med medarbejderne, hvor der også altid er en konsulent indblandet.

- Når vi har en konsulent med, er det ikke »bare Rasmus, der siger noget igen«. Det tror jeg, betyder en hel del, vurderer han.

 

Struktureret setup

Afslutningsvis havde Rasmus Alstrup et par kodeord til de slagtekalveproducenter, der håber at kunne gøre ham kunsten efter og tjene penge på deres produktion.

- Hvis man har nogle faste procedurer og et struktureret setup, tror jeg på, at vi også i fremtiden kommer til at tjene penge. Vi har stadig forbedringer at jagte; vi vil gerne ligge bedre højere rent tilvækstmæssigt, og vi havde også et mål om en dødelighed på tre procent, som vi ikke nåede sidste år. Men med setuppet og en flok dedikerede medarbejdere kan man løfte meget, konkluderede han.

Vi herude skaber velfærds-grundlaget

Vi vil gerne producere og bidrage til en sund økonomi, men vi har brug for, at vilkårene for landbruget forbedres markant, påpeger næstformanden for Landbo Syd.

Hestebønner har erstattet soja

Mælkeproducent Martin Agesen, Vestervig, prøvede for første gang at dyrke og fodre med hestebønner sidste år til sine økologiske malkekøer. Ser man bort fra tørken, blev det en så stor succes, at hestebønnerne nu er en fast del af foderplanen.

Nordjyske landmænd vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Landbrugets indtægter faldt med 21 procent sidste år

Selvom tørken gjorde ondt sidste år, blev landbrugets resultat bedre end i 2015 og 2016, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Både økologisk og konventionelt landbrug skal omstille til klimaneutralitet

Både økologisk og konventionel drift er udfordret i forhold til klimaaftrykket. Begge skal omstille til klimaneutralitet, og det skal gå stærkt, skriver Michael Minter fra Concito i en replik til Jens Iversen, Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1545 (30888 artikler)Prev1234567154315441545Next