bannerPos

BL klager over ministerie til Folketingets Ombudsmand

- Vi er nødt til at insistere på, at offentligheden og politikerne får dækkende information, siger Hans Aarestrup, direktør i BL.

Lasse Ege Pedersen

15-02-2019 13:30
Utilfredshed med det ministersvar som har udløst denne uges heftige kritik af landbruget for ikke at levere på frivillige aftaler, har nu fået Bæredygtigt Landbrug til at klage til Folketingets Ombudsmand.

Der er store mangler i det svar, som miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen og hans embedsmænd afleverede til De Radikales Ida Auken i sidste måned. Det mener Bæredygtigt Landbrug, der nu klager over svaret til Folketingets Ombudsmand. Svaret har ført til, at landbruget har fået massiv kritik, blandt andet af ministeren selv.

Foreningen savner, at ministeren i sit svar havde oplyst, at landmænd frivilligt dog har etableret langt over 100.000 hektar ekstra efterafgrøder om året, som også var en del af aftalen. Dertil kommer, at landmændene har anvendt over 50.000 tons kvælstof mindre end forudsat i de beregninger, der ligger til grund for de kompenserende foranstaltninger, lyder det fra foreningen i en pressemeddelelse.

- På baggrund af juridisk rådgivning fra vores advokat har vi i dag besluttet at indgive klage til Folketingets Ombudsmand. Vi er nødt til at insistere på, at offentligheden og politikerne får dækkende information og ikke forsynes med oplysninger, som åbenlyst kun beskriver den ene side af mønten, og som kan hidse en stemning op blandt politikere og befolkning. Vi skal have det fuldt dækkende billede frem.

- Når befolkningen kun får at vide, at landbruget ikke har leveret sin del af aftalen, så hører det jo helt logisk med, at forudsætningerne for at levere de kompenserende foranstaltninger naturligvis skal være opfyldt først, udtaler direktør, Hans Aarestrup.

Han forklarer, at det ikke kan passe, at statsapparatet kan sidde på hænderne og lade landmændene udsætte for sønderlemmende kritik, når det er det offentlige selv har svigtet forudsætningerne for aftalen. Det er her, at ombudsmanden kommer ind i billedet.

Stærkt kritisabelt

Fra Hans Sønderby Christensen, advokat for Bæredygtigt Landbrug, lyder det:

- Vi har tillid til, at Folketingets Ombudsmand vil være enig med os i det stærkt kritisable forhold, at ministeriet hverken i svaret eller efterfølgende har oplyst politikere og befolkning om sagens rette sammenhæng.

- Ministeriet har efter min vurdering tilsidesat sandhedspligtens vildledningsforbud, som siden 2015 er fremgået af ”Kodeks VII -Syv centrale pligter, der gælder for embedsmænd i centraladministrationen, siger han.

Behov for mere inddragelse af lokal viden i de næste vandområdeplaner

Der er ikke nok fokus på inddragelse af lokal viden i det arbejdsprogram, som beskriver processen i arbejdet frem mod de næste vandområdeplaner, mener man i Landbrug & Fødevarer.

NIR-scanning på fodergangen

Et NIR-system på fuldfodervognen kan både sikre den rette mængde tørstof og en ensartet blanding. Der er dog en række andre ting, der skal styr på, før NIR giver værdi.

Arla holder priserne i ro igen

Det er nu over et år siden, Arla sidst ændrede deres afregningspriser. Mejerijkoncernen oplyser mandag, at man ikke ændrer priserne i juli måned. Dermed er afregningspriserne fortsat på det samme niveau som for et år siden.

Arla inviterer til kæmpe madfest i Aarhus og København

Tag på bæredygtighedsskattejagt, smag på nye råvarer eller lær at trylle madrester om til lækre måltider, når Arla igen i år afholder årets sjoveste madfestival for børn og barnlige sjæle. Særligt bæredygtige madvaner er på menuen ved dette års Arla Food Fest, der kan opleves i København d. 31. august og i Aarhus fra d. 6.-8. september.

Nord-West-noteringen statisk for 4. uge i træk

For fjerde uge i træk er den tyske Nord-West-notering for smågrise uændret. Og der er ikke meget, der tyder på ændringer fremadrettet.
Side 1 af 1573 (31447 artikler)Prev1234567157115721573Next