bannerPos

BL truer Aarhus-professor med injuriesag

Bæredygtigt Landbrug plejer ikke at komme med tomme trusler, lyder det fra foreningens direktør Hans Aarestrup, der her ses med formand Flemming Fuglede og næstformand Gustav Garth-Grüner.

AF: LASSE EGE PEDERSEN

NYHEDSREDAKTØR, EFFEKTIVT LANDBRUG
18-06-2019 08:07
Aarhus-professor Stiig Markager vil over for Bæredygtigt Landbrug ikke dokumentere flere påstande, han er kommet med, og risikerer nu at få en stævning på halsen. - Når vi ikke kan vride dokumentation ud af ham på anden måde, så er vi nødt til at tage ham i retten, siger Hans Aarestrup, direktør i BL.

I et brev sendt til professor ved Aarhus Universitet, Stiig Markager, truer Bæredygtigt Landbrug med, at foreningen vil hive professoren i retten, hvis han ikke dokumenterer en række udsagn, som han er kommet med om kvælstof og landbrugspakken. Det har professoren hidtil nægtet at gøre.

Som et eksempel på påstande, som BL vil have dokumenteret, kan nævnes, at Stiig Markager, professor i havbiologi, i Berlingske i februar i år, forsøgte at komme med sin forklaring på, hvordan det kan være, at det halter med få realiseret kollektive virkemidler som vådområder og minivådområder.

Forklaringen fra Markager lød, at den enkelte landmand, der skal lave et miniområde eller tage noget jord ud af drift og lave et vådområde, mister penge på det, fordi han omlægger produktionsjord til ikkeproduktionsjord.

»Derfor har vi aldrig troet på det her,« lød det fra professoren, der dog altså ikke tog højde for, at landmanden bibeholder betalingsrettighederne til de pågældende arealer.

Også flere andre udtalelser om udviklingen i kvælstofudledningen kræver Bæredygtigt Landbrug, at professoren, der i flere år har været varm fortaler for, at betydelige arealer af landbrugsjord bliver taget ud af drift, får dokumenteret.

Vil ignorere henvendelse

Til avisen Information i weekenden lyder det fra Stiig Markager, at han ikke har tænkt sig at reagere oven på henvendelsen fra Bæredygtigt Landbrugs advokat. Et brev, professoren dog selv har udleveret til avisen, og som er dateret 15. maj, og hvor professoren blev givet 10 dage til at komme med sin dokumentation.

Stiig Markager fastholder tværtimod sine udsagn om udviklingen i udledningen af kvælstof til havmiljøet, hvor professoren har sagt, at der er sket en »signifikant stigning« siden 2010. Han medgiver dog, at citatet i Berlingske om, at den enkelte landmand mister penge på at tage jord ud af drift, var »upræcist formuleret.«

- Men det centrale i den her sag er sådan set ikke, om mine udsagn er rigtige eller forkerte. Det relevante er, at man truer med at gå rettens vej på grund af nogle udtalelser i den offentlige debat, siger Stiig Markager til Information.

Sendt flere breve

Over for Effektivt Landbrug lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs direktør Hans Aarestrup, at man i den seneste periode har sendt flere henvendelser til både Stiig Markager og Aarhus Universitet for at få dokumenteret de forskellige påstande, som professoren løbende er kommet med.

- Det nemmeste ville jo være, at han sendte sin dokumentation tilbage til os og viser, at det er rigtigt, de ting han siger. Men det har han ikke gjort, siger Hans Aarestrup, der påpeger, at på flere områder, så taler Stiig Markager jo også direkte imod sin kollega på Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen.

Sidstnævnte har for nylig – endnu engang – forsøgt at gøre rede for, at han mener, at landbrugspakken kommer til at føre til et fald i udledningen af kvælstof. Noget som ingen landsdækkende medier i øvrigt har taget særlig notits af.

Hvor tæt er I på, at det her ender som en injuriesag i retten?

- Et eller andet sted så havde vi tænkt os, at vi havde andet at give os til. Men vi plejer jo ikke at komme med tomme trusler, så hvis det som nu ser ud til, at han ikke vil noget som helst, så er vi nødt til at stævne ham, siger Hans Aarestrup.

 Men hvorfor er det så vigtigt, hvad Markager siger? Ja, I er uenige, men hvorfor ikke bare lade det fare forbi?

- Jamen, det som er udfordringen med Markager er, at han for eksempel i Ingeniøren kommer med en lang smøre, hvor han fortæller, at det går helt forfærdeligt. Den smøre kommer så ud, inden Novana-rapporten kommer ud. En rapport, som fortæller, at man ikke kan se, at landbrugspakken har haft nogen betydning, og der altså ikke er nogen problemer.

- Men de problemer har Markager så allerede italesat. Så når Novana-rapporten kommer, så er der jo faktisk ikke nogen, der gider snakke om den. Der er jo ikke nogen, der gider vente på rapporten fra Aarhus Universitet, når der nu er en professor fra samme sted, der allerede har fortalt om den, siger Hans Aarestrup.

BL har prøvet det før

Ender det med, at Bæredygtigt Landbrug kører en injuriesag mod Stiig Markager, så vil det i øvrigt være anden gang i foreningens historie, foreningen kører sådan en sag. Det skete også i 2010, da man stævnede den daværende DN-direktør, René la Cour Sell, for nogle udtalelser om, hvor mange drikkevandsboringer det er, som er lukket som følge af pesticider.

Efter tre år endte det med, at René la Cour Sell blev frifundet i Højesteret. Retten fandt dog samtidig, at den tidligere DN-direktør ikke kunne bevise sin påstand om, hvor mange boringer, der var lukket.

Over for Information har flere juridiske eksperter også påpeget, at de ikke mener, at Bæredygtigt Landbrug har en sag, de kan vinde, hvis de kører injuriesag mod Stiig Markager. Fra Hans Aarestrup lyder det dog:

- René la Cour Sell stoppede jo med at hævde de ting. I dommen fra dengang lød det, at det var forkert, det han sagde, men at det ikke var strafbart. Og så kan man så sige, at for en person som professor Stiig Markager, der må det da være meget ubehageligt at få dom for, at det ikke er rigtigt de ting, som han siger.

- I en retssag så vil han komme til at skulle stå på mål for de ting, som han har sagt.  Og når vi ikke kan vride dokumentation ud af ham på anden måde, så er vi nødt til at tage ham i retten, siger Hans Aarestrup.

Et par tips i forbindelse med KemiTjek

De regnfulde vinterdage er perfekte til én af de to årlige gennemgange af lagerbeholdningen i kemirummet. Seges giver et par tips til app’en KemiTjek.

Fynsk kartoffelfabrik er fortsat i spil

Flere interesserede avlere har mulighed for at tegne anpart i kartoffelmelsprojektet på lige fod med de første 47 anpartshavere.

Går ind for flere minivådområder

Folketingets miljø- og fødevareudvalg var i denne uge ude i virkeligheden for at studere et såkaldt matriceanlæg på Midtfyn.

Fynsk biodiesel kan rykke på klimaregnskabet

Der er brug for en større udbredelse af biodiesel i den tunge transport. Det mener klimaminister Dan Jørgensen (S), der i denne uge var på besøg hos Emmelev, der kan levere op mod 10 procent af Danmarks dieselforbrug.

Stor efterspørgsel på planteprotein

Den nystartede virksomhed Organic Plant Protein forventer at kunne aftage dansk avlede økologiske hestebønner og markærter til produktion af planteprotein allerede i 2021. Økologiske landmænd søges.

Politisk skifte bekymrende

Selv om statsminister Mette Frederiksen har sagt, at hun vil landbruget, kan regeringsskiftet godt give grund til bekymring for landbruget, mener formand for DM&E Agro, Søren Ulrik Sørensen.

Sådan holder du fast på dine gode folk

Sådan holder du fast på dine gode folk

Kæmpe bøde til DLG-ejet selskab i Tyskland

BLS, der er datterselskab til DLG-ejede HaGe, har fået en bøde på massive 29,25 millioner euro af tyske konkurrencemyndigheder for selskabets medvirken i en sag om ulovlige prisaftaler på sprøjtemidler.

Godt salg af nye sprøjter

Hos Horsch-importøren Stroco-Agro ApS hober ordrebekræftelser på nyt Horsch-grej sig op. Samtidig har der været et historisk flot salg.

Miljøminister tøver med ny vandløbslov

Der ikke behov for at ændre vandløbsloven for at kunne klimatilpasse og klimasikre vandløbene, da loven allerede rummer mulighed for det i dag, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S).
Side 1 af 1747 (34930 artikler)Prev1234567174517461747Next