Landmænd rykker for at gavne klima og miljø

- Vi skal vise, at vi er klar til at gøre noget for klima og miljø. Og de tiltag, vi laver langs marker og i naturen, giver mange effekter. De er synlige for alle, skriver formanden for LandboSyd i dette debatindlæg.

Af Henrik Jessen, formand for LandboSyd, Lillebjergvej 1A, 6534 Agerskov

Oven på landbrugsaftalen er landbruget nu for alvor trukket i arbejdstøjet for at lave vådområder, lavbundsprojekter og minivådområder. I LandboSyd gennemfører vi en lang række møder med landmænd, som henter viden og er nysgerrige efter at finde ud af, hvad de hver især kan bidrage med på deres ejendom. De går positivt til opgaven.

Der er mange håndtag at trække for at reducere for eksempel kvælstofudledningen, men nogle af værktøjerne harmonere ikke med det at drive landbrug. Et eksempel er efterafgrøder, der skal sås inden 20 august, hvor du ikke ved, om marken endnu er høstet.

Heldigvis har vi også fået andre muligheder, eksempelvis minivådområder. Her ledes vandet fra marken igennem små vandhuller, der typisk graves i et hjørne af marken. Vandet renses undervejs gennem bassinet for kvælstof, men ydermere skaber vandfladen en ny oase med masser af natur og biodiversitet.

For nogle år siden gik daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen bandede rundt i sin stue, da han fik melding om, at landbruget ikke var kommet i gang med at etablere minivådområder et år efter, at muligheden opstod. Men problemet var blot, at myndighederne ikke var klar til at godkende dem, og da de endelig kom i gang med at behandle sagerne, gav det knas i maskineriet, fordi vanddybden var tre cm forkert.

Glade for anlæg

Mange landmænd mødes desuden af barrierer fordi de for eksempel ligger inden for kystbeskyttelseslinjen eller andet. Her er vi nødt til at acceptere, at vand løber nedad og altid ender ved kysten. Så selvfølgelig skal der kunne laves minivådområder her. 

Nu lover myndighederne en mere smidig administration, og nu begynder en lang række projekter at tage form og stille og roligt flytte sig fra at være streger på et kort til at blive virkelighed. Jeg skal også selv etablere et minivådområde på en af mine marker. Der er ikke noget vi landmænd er mere vilde med end at se konkrete resultater af et stykke arbejde.

Vores oplandskonsulent, Britt Bjerre Paulsen, fortæller, at de lodsejere, der har etableret minivådområder, generelt er glade for deres anlæg, og synes, de fungerer godt. Der har dog været nogen forsinkelse på slutudbetaling af tilskuddet, og sådanne bump på vejen ser jeg gerne bliver ryddet væk.

Opfordring

Lavbundsprojekter er noget nyt, vi skal i gang med. For at reducere CO2-udledningen fra humusjorde, tages de ud af drift, og vandstanden hæves. Dermed stopper omsætningen af den tørveholdige jord. Det er en kæmpe opgave – på landsplan skal op mod 100.000 hektar tages ud af drift. Det giver allerede nu en masse udfordringer og opgaver, helt ligesom opstarten med minivådområder. Men også denne opgave går vi ind i, for selvom vi allerede er blandt verdens mest klimaeffektive landmænd, er vi ikke er bange for at flytte os. Bare vi kan finde fornuftige løsninger, så produktionen ikke sendes til udlandet.

Jeg vil opfordre landmænd over hele landet til at tager fat på opgaven og se mulighederne. Vi skal videre, og vi skal vise, at vi er klar til at gøre noget for klima og miljø. Og de tiltag, vi laver langs marker og i naturen, giver mange effekter. De er synlige for alle. 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også