Turbo på meningsløse lavbundsprojekter

Det giver ingen mening at tage lavbundsjord ud og vådlægge produktionsjord, mener forfatteren bag dette læserbrev.

Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Bygaden 25, Rårup, 7130 Juelsminde

Folketingets partier har med stort flertal vedtaget at vådlægge og ekstensivere 88.500 hektar produktivt landbrugsjord.

Bæredygtigt Landbrug har gentagne gange advaret imod udtagning af lavbundsjord og vådlægning af produktionsjord. Det er hverken økonomisk, miljømæssigt eller klimamæssigt en god ide.

Nu har Naturstyrelsen indgået en ny aftale for at sætte turbo på denne udtagning. Det er dyrt og dumt.

Det er dumt, fordi der ikke er nogen dokumentation på, at udtagning og vådlægning af landbrugsjord vil nedsætte CO2 emissionen. Vådlægning kan derimod kraftigt øge methan emissionen samt øge lattergasemissionen, specielt fra alle randområderne hvor der skiftevis vil være vådt og tørt. 

Samtidig ophører dyrkningen af jorden jo selvsagt og dermed også afgrødernes effektive CO2 optag. Ligesom dyrkning af de fødevarer, der efterspørges, må foregå andetsteds end i det klimavenlige danske landbrug. Samtidig dyrker landbruget energi på arealerne, der fortrænger anvendelse af de fossile brændstoffer. Når det stopper, vil det også øge CO2 emissionen.

Nu skal fire ingeniørfirmaer så til at effektivisere denne udtagning og regne på om det kan lade sig gøre. Hvad mon det koster? Naturstyrelsen fortæller, at ejeren af jorden skal være klar til enten at modtage en erstatning for tinglysning af en vådområdedeklaration på arealet, at sælge arealet til staten eller at være med på at bytte egen jord med et andet areal.

Men årsagen til, at mange projekter er gået i stå, er, at de udtagne arealer har indbefattet specielt såkaldt §3 jord og den vil ministeriet ikke give erstatning for. Derfor har lodsejere meldt fra. Mon ingeniørfirmaerne kan hjælpe på det dilemma? 

Bæredygtigt Landbrug opfordrer til at Naturstyrelsen først får styr på om projekterne virker efter målsætningen. Derefter få styr på om der gives fuld erstatning for samtlige arealer. Først når og hvis dette dokumenteres og erstatningen er rimelig kan en revurdering af projekterne komme på tale. 
 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også