bannerPos

Debat: Afliv nu de herreløse katte

Debatindlæg

07-02-2019 06:00
Vil vi fortsat bare lade stå til med alle de herreløse katte, eller er der nogen, der tør tage ansvar og så får gjort noget ved det reelle problem: At få antallet tilpasset virkeligheden, spørger Knud Jeppesen.

Af Knud Jeppesen, landmand, Tørringvej 30, Jelling

De senere år har der været rigtig meget fokus på dyrevelfærd i landbruget.

Der er store diskussioner om, hvorvidt grise og køer skal gå ude i naturen – hyggeligt og fint om sommeren, men tit i regn og pløre eller i frost resten af året – eller de skal være inde i topmoderne stalde med gulvvarme, klimastyring og super foder osv.

Lige før jul har Landbrugsstyrelsen udbetalt 14 millioner kroner til nødstedte dyr fra en dyrevelfærdspulje. Og der var oprindeligt ansøgt om mere end 50 millioner kroner.

Ved første øjekast troede jeg, det var til landbrugsdyr, men fandt ud af, at pengene går til en masse små og store dyreværnsforeninger, mest noget med kattehjem – kattens værn, hittekilling osv.

Tankevækkende, at kattene har vi råd til, når der lige har været udstillet hjemløse mennesker i glasbure, fordi dem har vi ikke råd til at give en værdig tilværelse. Men nogle folk har samvittighed til at misrøgte og smide en masse dyr ud af hjemmet, som der så skal bruges mange millioner af vores skattekroner på at redde.

 

Store tal

Det anslås, at vi har over 500.000 herreløse katte i Danmark. Over en halv million dyr, der reelt er uønsket, og mange af dem er efterladt af familier, der skal på ferie. Eller bare ikke gider have dem længere, fordi de har kradset på lædermøblerne eller hoppet op på spisebordet og taget dagens ret.

En af dyreværnsforeningerne skriver: »Vores landsdækkende udrykningstjeneste henter årligt mere end 500 dyr fra dyreværnssager, og hver dag modtager Dyreværnets udrykningsleder mellem 7-10 anmeldelser om misrøgtede dyr«. DAGLIGT – læs lige igen – det er altså mange misrøgtede dyr om året, og det er bare fra én forening!

Er det bare blevet almindelig hverdag for alle, og så »bevilger vi bare« nogle flere penge i stedet for at gøre noget ved det reelle problem: For mange uønskede katte?

Og få nu aflivet nogle af alle de killinger efter fødsel – det er da mindre smertefuldt end den opvækst og »smid ud«-tilværelse, som over en halv million af dem skal opleve.

 

Dyrepoliti

Ikke for noget, men hvis der har været en sag om misrøgtede dyr i landbruget, har medierne tit været der med billeder og omtale. Og i næsten alle tilfælde er der en menneskelig tragedie bag med enten økonomisk kaos eller sygdom.

Så der bliver nok at se til for det nye »dyrepoliti«, som der også lige er afsat 38 millioner kroner til.

Her på landet har vi ikke de problemer med herreløse katte. Der lever en del katte rundt på landejendommene og i landsbyerne. De fleste får lidt føde af »madmor«, men de har alle adgang til den frie natur og fanger både fugle, mus og rotter.

Jeg vil så samtidig sige, at jeg har stor respekt for alle de dyreværnsforeninger og en masse frivillige, der hjælper med til at få alle disse tiloversblevne og misrøgtede katte ud til nye familier, der tager sig godt af kattene, og derved får de et godt liv igen. Hurra for dem – for dyrene skal have det godt.

Og det er rigtigt fint, at alle disse dyreværnsforeninger hjælper nogle af kattene. Men selv om der gøres et stort arbejde, så er der altså stadig over en halv million katte, der går rundt og fryser og sulter.

 

Naturlighed

De, der er syge, bliver ikke behandlet men må lide, og en del med døden til følge her i vinterkulden. Hvordan harmonerer det med moderne tiders store lidenskab om dyrevelfærd for alle dyr?

Og i diskussionen om, at der ikke er så mange fugle og andre smådyr i den danske natur længere, viser en engelsk undersøgelse, at en kat på rov tager cirka 3 fugle og 6 mindre pattedyr hver sommersæson som byttedyr.

Det bliver alligevel til 1,5 millioner fugle og 3 millioner små pattedyr, der må lade livet om året. Måske nogle af de fugle, landbruget flere gang har fået skyld for at udrydde?

I landbruget bliver vi tit beskyldt for, at vore dyr ikke kan udfolde deres naturlige instinkter og sociale adfærd i vore moderne stalde og stier.

Men hvordan udlever en kat sit liv naturligt på 3. sal i en lejlighed, der er beriget med et kunstigt kradsetræ, sofa at sove i og en plasticbakke med grus til at skide i? »Kunstig« kattemad, der smager af kylling, og måske smager det af fisk om søndagen.

Køb og smid væk

Katten har aldrig set en mus, en fugl eller sågar en anden kat. Jo, for den har tilpasset sig omgivelserne og spinner gladeligt, når familien kommer hjem. Og familien og især børn kan have meget glæde af katten, og få et godt forhold til det at have dyr omkring sig. Så hurra for dem, der nyder det og er gode ved disse dyr.

Katte og nogle andre kæledyr kan du bare købe, passe og smide væk, som du selv har lyst til. Uden nogen kontrol eller mærkning, så derfor kan man ikke finde dem, der misrøgter dyrene, og eventuelt holde dem ansvarlige for det.

Så mit budskab er, om vi stadig bare lader stå til med alle disse herreløse katte, eller er der nogen, der tør tage ansvar og så får gjort noget ved det reelle problem: At få antallet tilpasset virkeligheden.

Eller skal vi stadig bare betale flere skattekroner?

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Bestiller fabriksny Hoegild vertikalblander for anden gang

Sønderjysk bedrift med 400 årskøer investerer i en fabriksny Hoegild vertikalblander på 32 kubikmeter. Den erstatter en fire år gammel blander, der er helt magen til og har blandet 25 tons fuldfoder om dagen.

Genopbygget fuldfoderblander kører fint efter fem år

En genopbygget Hoegild Edition vertikalblander holder lige så godt som en fabriksny, viser fem års erfaring hos vestjysk mælkeproducent med 300 årskøer.

Angreb af meldrøjer i forskellige rugsorter

I et forsøg med kunstig smitte af meldrøjer i rug var der i år færrest angreb i de afprøvede KWS-sorter.

Demo kan hjælpe til valg af såmaskine

VKST viser et bredt udsnit af nye såmaskiner på en stor sådemo tirsdag den 3. september på Ny Lellinge ved Køge.

Sådan forebygger du havrerødsot i vintersæd

Fra 16. september kan forekomsten af bladlus i vinterbyg og -hvede i tidligt såede marker i milde områder følges. Bladlusene kan overføre havrerødsotvirus, oplyser Seges.
Side 1 af 1607 (32132 artikler)Prev1234567160516061607Next