bannerPos

Debat: Udemokratisk Baltic Pipe-projekt

Gul-orange markeringer i landskabet viser, hvor gasledninger er gravet ned. Arkivfoto: Henrik Sieben

Lis Agerbæk Jørgensen

Redaktionssekretær og journalist
07-12-2018 12:21
Hvis interesse er det at få ført en stor rørledning gennem dansk jord for at føre gas fra Norge til Polen, spørger skribenten. Han var en de lodsejere, der fik et brev i august 2017 fra EnergiNet, hvor man ønskede at vurdere hans jordareal til at være egnet til nedlæggelse af en gasledning. Ledningsføringen blev siden ændret.

Af gårdejer Jørgen Arndt Ravn, Haldagermaglevej 9, 4250 Fuglebjerg 


Baltic Pipe har siden sommeren 2018 været kendt af de fleste landmænd, der har jord liggende ved projekteringslinjen. 

Generelt har der været meget stor stilhed om dette enorme gasledningsprojekt til en pris på cirka 12 mia. kr. Storpolitik, siger energiminister Lars Christian Lilleholt. Danmark – læs EnergiNet – skal hjælpe Polen med at etablere den 75 cm i diameter store rørledning ca. 800-900 kilometer tværs over Sønderjylland, tværs over Fyn og tværs over Sjælland. 

Linjeføringen har aldrig været til debat. Meget udemokratisk har EnergiNet bestemt, hvor gasledningen skulle ligge. Ved nogle orienteringsmøder fik man det indtryk, at der ikke kunne flyttes ret meget ved linjeføringen. Det var kun nogle meget små korrektioner, man gav den enkelte lodsejer.

Business case ikke kommet

Danske gasforbrugere får ikke direkte gavn af den norske gas, der skal transporteres fra Norge over Danmark til Polen. 

EnergiNet vil få nogle transmissionsafgifter. EnergiNet har selv beregnet en business case, hvor overskudsprocenten vil blive 4,4 procent af anlægssummen (krav for at investeringen er forsvarlig: 4,0 procent). Disse beregninger har fagavisen »Ingeniøren« forelagt nogle økonomer fra Aarhus Universitet. Økonomerne har stillet meget store spørgsmål ved EnergiNets egne beregninger. Energiministeren har i august/september 2018 over for folketingets energiudvalg lovet, at EnergiNet skal lave en ny justeret business case. Den er 1. december 2018 endnu ikke kommet.

Gevinst for hvem?

I marts 2018 blev der afholdt orienteringsmøder af landboforeningerne i de respektive områder. I Herlufmagle Hallen den 12. marts stillede jeg spørgsmålet, om EnergiNet overhovedet kunne gå ud og ekspropriere jord og bygninger, når dette gasprojekt ikke var i almenvellets interesse. Ingen af de tilstedeværende jurister fra Seges og udefra kommende advokat kunne eller ville svare på spørgsmålet, men lovede forsamlingen at vende tilbage. Det er heller ikke sket.

Spørgsmålet er meget centralt. Har det danske samfund en gevinst ved dette projekt, eller er det snarere EnergiNet, der scorer den tvivlsomme gevinst (firmaet kan eventuelt senere sælges til en udenlandsk kapitalfond). Så står landbruget med alle ulemper, og andre nupper gevinsten.

Betænkeligt stille

Det er ikke i almenvellets interesse, at man går ud og eksproprierer fast ejendom til denne gasledning.

Ingen har været ude for at undersøge, om grundlaget for ekspropriation er til stede. 

Der har været betænkeligt stille fra aviserne – lokale og landsdækkende (undtagen Landbrug Øst/Effektivt Landbrug og Ingeniøren), DR og TV2 og radiokanalerne.

Grundforbedringskonsulenter, konsulenter samt jurister/advokater har haft travlt med at give landmænd individuel rådgivning.

Men der er overhovedet ikke arbejdet på at få afklaret hovedspørgsmålet: Er projektet Baltic Pipe i almenvellets interesse? Hvis det ikke er i almenvellets interesse, kan EnergiNet ikke ekspropriere fast ejendom/jord.

Her i november/december måned er der indgået en investeringsbeslutning mellem Danmark og Polen, der har aftalt at gennemføre Baltic Pipe-projektet.

Stå sammen 

Hvad kan du som landmand at gøre?

Du skal stå så godt rustet som muligt, når de første ekspropriationsforretninger går i gang. Kontakt eventuelt den lokale kommissarius ved Statens Ekspropriationer og få en vejledning, så du ved, hvad dine rettigheder er, og hvad du har krav på (se links i bunden af læserbrevet, red.)

Vær opmærksom på, at når du først har underskrevet en aftale om modtagelse af en erstatningssum, kan du ikke fortryde.

Hvis du er uenig, kan du derimod fremføre dine argumenter overfor taksationskommissionen. En afgørelse fra taksationskommissionen kan i sidste ende indbringes for domstolene, hvor du kan få afklaret spørgsmålet om ekspropriationens lovlighed.

For din egen skyld – stå sammen med de øvrige landmænd, byfolket og eventuelt kommunen, også ved ekspropriationsmøderne. Det vil gavne jer alle. For de, der ønsker at gå rettens vej eller ønsker mere rådgivning kan det måske give mening at gå sammen om en advokat.

Der er ingen, der ønsker at få dette ar igennem vores smukke natur.

Her er angivet nogle links fra Google. Hvert link repræsenterer et geografisk område: 

Vejledning - Kommissarius ved Statens Ekspropriationer på Øerne:
https://www.komoe.dk/vejledning.html

Vejledning | Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland:
www.kommissarius.dk/vejledning
 

Vi herude skaber velfærds-grundlaget

Vi vil gerne producere og bidrage til en sund økonomi, men vi har brug for, at vilkårene for landbruget forbedres markant, påpeger næstformanden for Landbo Syd.

Hestebønner har erstattet soja

Mælkeproducent Martin Agesen, Vestervig, prøvede for første gang at dyrke og fodre med hestebønner sidste år til sine økologiske malkekøer. Ser man bort fra tørken, blev det en så stor succes, at hestebønnerne nu er en fast del af foderplanen.

Nordjyske landmænd vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Landbrugets indtægter faldt med 21 procent sidste år

Selvom tørken gjorde ondt sidste år, blev landbrugets resultat bedre end i 2015 og 2016, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Både økologisk og konventionelt landbrug skal omstille til klimaneutralitet

Både økologisk og konventionel drift er udfordret i forhold til klimaaftrykket. Begge skal omstille til klimaneutralitet, og det skal gå stærkt, skriver Michael Minter fra Concito i en replik til Jens Iversen, Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1545 (30888 artikler)Prev1234567154315441545Next