bannerPos

Faglighed og god debatkultur ønskes i kvælstof-debat

Sagkundskaben bag den årlige Novana-rapport om vandmiljøet fortæller om et miljø, der har det ganske godt, nævner Ulrik Lunden.

Debatindlæg

14-03-2019 16:29
At føre skræmmekampagne på baggrund af beregninger, der i øjeblikket er ved at blive genberegnet, er ikke god debatkultur, mener skribenten.

Af Ulrik Lunden, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Store Bouet, Sæbyvej 81, 9340 Asaa

Dansk landbrug har mindsket miljø- og klimapåvirkningen ganske betragteligt de seneste mange år og i samme periode mangedoblet produktionen. Hvor mange andre erhverv kan mon prale af noget tilsvarende?

Nu forsøger visse politikere at fremstille et status quo i kvælstofudledningen – der ellers er faldet drastisk de seneste 30 år – som et stort miljøproblem. Hvor er det dog pinligt at overvære folkevalgte være logrende vedhæng til Berlingskes ensidige propaganda mod Landbrugspakken – når sagkundskaben bag den årlige Novana-rapport om vandmiljøet på samme tid fortæller om et miljø, der har det ganske godt.

Tænk, at politikere hvert år betaler Aarhus Universitet et trecifret millionbeløb for at forsyne dem med viden om tingenes rette tilstand – og så gider man ikke lytte til eksperterne. Hvis politikerne virkelig tror mere på Berlingeren end på Novana-rapportens forskere, skal vi så til at have Berlingske til at lave myndigheds-betjening her til lands?

Et internationalt ekspertpanel har for længst kritiseret de danske kvælstofmodeller – og Miljø- og Fødevareministeriet arbejder derfor intenst med en revurdering af hele området.

Tænk, at politikere hvert år betaler Aarhus Universitet et trecifret millionbeløb for at forsyne dem med viden om tingenes rette tilstand – og så gider man ikke lytte til eksperterne

At føre skræmmekampagne på baggrund af beregninger, der i øjeblikket er ved at blive genberegnet, er ikke god debatkultur. En opdateret faglighed ville være på sin plads, inden man forsøger at hænge et af verdens mest miljøvenlige landbrug ud som miljøsvin i den danske offentlighed.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Vi herude skaber velfærds-grundlaget

Vi vil gerne producere og bidrage til en sund økonomi, men vi har brug for, at vilkårene for landbruget forbedres markant, påpeger næstformanden for Landbo Syd.

Hestebønner har erstattet soja

Mælkeproducent Martin Agesen, Vestervig, prøvede for første gang at dyrke og fodre med hestebønner sidste år til sine økologiske malkekøer. Ser man bort fra tørken, blev det en så stor succes, at hestebønnerne nu er en fast del af foderplanen.

Nordjyske landmænd vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Landbrugets indtægter faldt med 21 procent sidste år

Selvom tørken gjorde ondt sidste år, blev landbrugets resultat bedre end i 2015 og 2016, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Både økologisk og konventionelt landbrug skal omstille til klimaneutralitet

Både økologisk og konventionel drift er udfordret i forhold til klimaaftrykket. Begge skal omstille til klimaneutralitet, og det skal gå stærkt, skriver Michael Minter fra Concito i en replik til Jens Iversen, Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1545 (30888 artikler)Prev1234567154315441545Next