bannerPos

Hvad med at samarbejde om klimaindsatsen?

Klimaet er en fælles sag. Alle landmænd har en klimaudfordring uanset produktionsform, skriver økologernes formand, Per Kølster, som opfordrer til samarbejde. Foto: Jacob Lund-Larsen

Debatindlæg

19-06-2019 13:54
BL har en mindre industriproduktion af kritiske indlæg, hvor økologer lige skal have en på kassen. De økologi-angreb gør intet godt for hverken klimaet eller sammenhold i landbruget, skriver Per Kølster.

Af Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening

I et læserbrev forleden under overskriften »Intensivt landbrug styrker klimaregnskabet« er Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug (BL), kommet med endnu et angreb på økologiske landmænd og deres produktionsform. Denne gang handler det om klimaet. BL har en mindre industriproduktion af kritiske indlæg, hvor økologer lige skal have en på kassen. Det kan være, at der er en fanklub, der nyder de mange økologi-angreb, men det gør desværre intet godt for hverken klimaet eller sammenhold i landbruget.

Kritikken går på, at økologisk landbrug er et problem for klimaet. Det er uberørt naturskov vist også, ifølge BL.

Flemming Fuglede citerer den grønne tænketank Concito i sin kritik af økologi. Concito har, i flere medier, beskrevet BL’s fremstilling af Concitos analyse som »groft forenklet og vildledende«. Det er ikke første gang, at BL’s tilgang til videnskabelig fakta får den beskrivelse.

Concito har lavet beregninger, der for nogle varer godt nok viser et højere klimaaftryk fra økologiske varer, men de peger også på en stribe fordele for klimaet ved økologisk produktion og er enige med forskningsverden om, at økologisk landbrug har en lavere udledning af klimagasser pr. hektar. Skal det give anledning til kritik fra økologer af den konventionelle produktion? Nej da.

Alle skal sænke klimatrykket

Concitos og videnskabens hovedkonklusion, og en konklusion som vi er enige i, er, at hverken økologisk eller konventionel landbrug er i mål med klimaet. Alle produktionsformer i Danmark skal sænke klimatrykket væsentligt.

Og mange er i gang, såvel økologer som konventionelle kollegaer, med de redskaber de hver især har til rådighed. I økologi binder vi meget kulstof med græsmarker og efterafgrøder, og vi hæver krav til kulstofbinding i år. Vi laver klimahandlingsplaner hos mange landmænd og udvikler skovlandbrug og andre nye løsninger.

Vi bruger ikke vores tid på at pege fingre. Men at pege i retning af klimaløsninger sammen. Sammen med konventionelle kollegaer arbejder vi på en model for klimaregnskaber, som netop kan fremhæve og dokumentere de mange positive klimainitiativer og løsninger i landbruget, såvel i det økologiske som det konventionelle. Vi arbejder for at få dem alle med i klimaregnskaber, så landmænd og deres virksomheder får kredit for alt det, som de gør positivt for klimaet – og samtidigt forholder vi os til der, hvor vi kan gøre det bedre.

Vi kritiserer ikke den konventionelle produktionsform generelt eller specifikt i forhold til klimaet. I Økologisk Landsforening siger vi, at klimaet er en fælles sag. Vi er optaget af at løse en verdensomspændende klimaudfordring sammen med vores mange konventionelle kollegaer i dansk landbrug. BL er optaget af at være fuldkommen, og at ingen må kritisere. Som om dansk landbrug er i mål med klimaet. Men der er såvel Arla som Danish Crown og hele videnskaben uenige med BL. Der er langt igen. Og hvis vi i Danmark vil være i klimafrontløberrollen, så skal vi oppe os gevaldigt.

Vi vil opfordre BL til at komme ind i kampen. Erkende at vi har en udfordring og arbejde sammen med landmandskollegaer, uanset produktionsformen, om at nå ambitiøse mål for reduktion i klimatrykket i vores produktion. I denne sag og så mange andre er vi naturlige allierede.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Succes med nyt foldkoncept

Med nyt foldkoncept fravænnes en halv gris mere pr. so på Ulvehøjgaard ved Brørup, og de fravænnede smågrise vejer 1,6 kilo mere.

Forekomst af influenza har ingen sæson

Dyrlægerne hos Vet-Team anbefaler, at der tages prøver inden, vaccination mod influenza begyndes, men også med jævne mellemrum efterfølgende, for at se om det fortsat er den rigtige type, man vaccinerer imod.

Tag flere sorter ind

Hvedeforælder Finn Borum fra Sejet Planteforædling giver sit bud på, hvorfor man skal vælge sorter med forskellige dyrkningsegenskaber. Planteavler Esben Kappel benytter også denne strategi og glæder sig over udsigten til høje udbytter.

Ny presser i Danmark

Den nye bigballepresser, Kuhn LSB 1290iD, kører nu for første gang i Danmark.

Fendts Ideal 10-mejetærsker nærmer sig danske marker

IdealDrive – styresystemet uden rat - er en feature i Fendts kommende topmodel. De første mejetærskere fra producentens øverste hylde kommer til at køre tests i den europæiske høst i år. Danske kunder kan få en ny Ideal 10-maskine til 2021-høsten.

Rapsprisen stiger på trods af høstens kommen

Normalt falder rapsprisen under høst her i Europa. Det virker blot ikke til at blive tilfældet i år. I stedet presser den europæiske rapspris på for nye stigninger og det tyder dermed på, at rapshøsten i Europa ikke bliver for god i år.

Foretræk høst til den tidlige side

Landbonord anbefaler så tidlig høst som muligt.

Kornhøsten kører nemt

Kornet tørrer godt og vinterbyggen er mange steder snart i hus.
Side 1 af 1586 (31707 artikler)Prev1234567158415851586Next