Vi har brug for et grønt landbrug

Forud for efterårets forhandlinger om grøn skattereform lyder det her fra to af Venstres ordførere, at partiet går ind for en co2-afgift. Det må dog ikke betyde, at der bliver sendt arbejdspladser ud af landet.

Af Tommy Ahlers (V), klimaordfører og Erling Bonnesen (V), fødevareordfører

I 2030 vil landbruget udlede 10,8 mio. tons CO2, hvis vi ikke gør noget. Men vi kommer til at gøre noget – det skal vi. Landbruget skal gennemgå en stor omstilling de næste 10 år for, at vi kan nå målet om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. Og det skal ske på en ordentlig måde.

Der er en række udfordringer, når det kommer til den grønne omstilling af landbruget. Landbruget er et konkurrenceudsat hverv. Og store dele af landbrugets udledninger kommer fra biologiske processer, der er meget sværere at ændre end de kemiske og tekniske processer i eksempelvis transporten. En gris kan ikke bare skiftes ud med en el-gris. En mark kan ikke gødes med solceller. Og det hjælper ikke på koens bøvser at bygge mere havvind.

Udgangspunktet er dog heldigvis ret godt af tre årsager. For det første er dansk landbrug allerede blandt de mest klimaeffektive i Europa. For det andet vil landbruget gerne og tror på, at det kan lade sig gøre. For det tredje er der politisk vilje til at få det til at ske. Og det er vel at mærke en tro på, at det skal ske ved at omstille landbruget og ikke afvikle det. Langt størstedelen af det brede flertal bag klimaloven står også bag en stærk fødevaresektor i Danmark.

Landbrugssektoren er i konstant og hård konkurrence med resten af verden, så vi kan ikke lade udviklingen gå i stå. Det betyder, at vi skal hjælpe landbruget med at blive grønnere. Og det betyder, at vi skal gøre det på en måde, der ikke ødelægger dansk landbrugs konkurrencevilkår.  Arla, Landbrug & Fødevarer og Danish Crown har meldt ud, at sektoren skal være klimaneutralt i 2050. Og klimapartnerskabet for fødevareerhvervet vurderer, at erhvervet med kendte metoder kan reducere udledningen af klimagasser med 62 procent i 2030 – og helt op til 72 procent med massiv investering i forskning og udvikling. Det er positivt, og det viser, at der er en vilje og en tro på den grønne omstilling. Den tro deler vi.

Kommende grøn skattereform

I efteråret er der planlagt forhandlinger om en ny grøn skattereform. Et af elementerne i denne skattereform er en CO2-afgift. Vi har pålagt regeringen at komme med et bud på en grøn skattereform, der indeholder en CO2-afgift. Vi har noteret os, at der har været udtrykt nervøsitet omkring denne afgift. Venstre går ind for en CO2-afgift, men kun hvis den kan opfylde de principper, vi har opstillet i klimaaftalen fra juni. Principperne lyder blandt andet på, at det skal ske under hensyntagen til bæredygtig erhvervsudvikling, dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, uden samlet tab af arbejdspladser til udlandet, og at det ikke må flytte udledninger til udlandet. De principper står vi helt fast på.

Ideen med en CO2-afgift er, at den skal virke ved, at man har et incitament til at nedbringe sine udledninger ved at ændre metoder og investere i nye teknologier.  Og hvis man kun kan nedbringe udledningerne ved at lukke sin produktion, er det ikke den rigtige afgift. Så hvis der kommer et bud fra regeringen på en grøn skattereform, der ikke ligger inden for disse principper, så er det ikke den rigtige løsning, og så må vi sende regeringen tilbage i maskinrummet.

Venstre vil ikke være med til at sende arbejdspladser og produktion ud af landet. For skal Danmark være et foregangsland for resten af verden, har vi brug for at udvikle nye grønne løsninger, så vi kan producere grønnere fødevarer og vise resten af verden vejen derhen. Hvis vi i stedet vælger en vej, hvor vi ødelægger dansk landbrug og sender arbejdspladser til udlandet, så er der ingen lande, der vil følge i Danmarks fodspor. Det kan derfor aldrig være målet.

Grøn omstilling af landbruget kræver samarbejde

I Venstre ved vi godt, at den grønne omstilling i landbruget ikke bliver let, og at det ikke kan nås uden den rette hjælp. Vi møder mange innovative landmænd. Det er innovationen, vi skal have i spil, så landmændene, politikerne, forskningsverden og forbrugerne i samarbejde kan nå 70 procent-målsætningen frem mod 2030.

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også