bannerPos

I klimadebattens orkanøje

Jacob Lund-Larsen

Chefredaktør
14-03-2019 21:00

VI KAN ALLE SAMMEN tale herfra og til juleaften om klimaet. Og vi kan være enige eller uenige om, hvorvidt klimaforandringerne er mere eller mindre menneskeskabte. Eller hvorvidt det er en illusion at tro, at man i et palæ i Paris kan beslutte sig for, at gennemsnitstemperaturen på Jorden ikke må stige mere end halvanden grad. Og vi kan være uenige om, hvorvidt det nytter det mindste, hvad Danmark gør for klimaet og temperaturen på kloden.

MEN VI KAN ikke være uenige om, at klimadebatten er allestedsnærværende. Og det er egentlig heller ikke til diskussion, at landbruget er skydeskive for en til tider massiv kritik i klimadebatten. Vi kan diskutere, om det er berettiget eller ej. Men det er et faktum, at erhvervet er i klimadebattens orkanøje.

DET ER I den sammenhæng, man skal se landbrugets klimaudspil, der udrulles i dagens avis. Vi er for længst nået forbi det punkt i debatten, hvor det nytter at være i opposition til det folkelige krav om at være med til at løse klimaudfordringerne. Derfor er det intelligent at melde offensivt ud fra landbrugets andelsselskaber og nu fra Axelborg. Det har vi rost i ugens løb og gør det gerne igen.

ER DET SÅ et katalog med konkrete tiltag, vi kan bladre i, kan man spørge. Svaret er nej. Ikke her og nu. Og det er måske heller ikke det vigtigste. Naturligvis skal alle de fine ord og hensigter omsættes til konkret handling. Men tænk bare på, hvor meget nemmere det nu bliver for den enkelte landmand at tage til middagsselskab i byen og fortælle borddamen om de klimainitiativer, der strækker sig fra hans egen stalddør, over andelsselskaberne og helt ud på eksportmarkederne i hele verden. Tænk sig, hvis landmanden om både halve og hele år skulle sidde og sige, at man ikke sådan for alvor havde meldt sig ind i klimakampen.

DET KAN ALT sammen lyde som sniksnak og hult klimagas, hvis man ikke har noget konkret. Men kulminerende med dagens klimaudspil fra L&F har landbrugserhvervet i Danmark nu for alvor meldt sig ind i en sag, der har globale dimensioner. Og ud fra en sådan platform bliver det altså alt andet lige noget nemmere end tidligere at argumentere for, at landbruget herhjemme allerede er i verdenseliten på klimafronten. Og at man derfor som dansker med stolthed kan bakke erhvervet op. For hver liter mælk, hvert kilo korn og hver en gulerod, der trækkes op, har faktisk sat det mindst mulige klimaaftryk, som findes på Jord. Med dagens initiativ sætter erhvervet sig det klare mål, at den klimatiske førerposition skal holdes. Det er faktisk enormt ambitiøst og fornemt gjort af danske landmænd og deres virksomheder.

 

Vi herude skaber velfærds-grundlaget

Vi vil gerne producere og bidrage til en sund økonomi, men vi har brug for, at vilkårene for landbruget forbedres markant, påpeger næstformanden for Landbo Syd.

Hestebønner har erstattet soja

Mælkeproducent Martin Agesen, Vestervig, prøvede for første gang at dyrke og fodre med hestebønner sidste år til sine økologiske malkekøer. Ser man bort fra tørken, blev det en så stor succes, at hestebønnerne nu er en fast del af foderplanen.

Nordjyske landmænd vil naturen og miljøet

Ansøgningsrunden for minivådområder 2019 er nu overstået, og her har landmændene i det nordjyske igen vist, at de tager de miljøudfordringer, landbruget står overfor, seriøst.

Landbrugets indtægter faldt med 21 procent sidste år

Selvom tørken gjorde ondt sidste år, blev landbrugets resultat bedre end i 2015 og 2016, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Både økologisk og konventionelt landbrug skal omstille til klimaneutralitet

Både økologisk og konventionel drift er udfordret i forhold til klimaaftrykket. Begge skal omstille til klimaneutralitet, og det skal gå stærkt, skriver Michael Minter fra Concito i en replik til Jens Iversen, Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1545 (30888 artikler)Prev1234567154315441545Next