Arla fastholder mælkeprisen i august

​​​​​​​Arlas acontopris for både konventionel og økologisk mælk vil forblive uændret fra 1. august.

Arla fastholder mælkeprisen for både konventionel og økologisk mælk i næste måned.

Derfor vil Arlas acontopris for konventionel mælk af førsteklasses kvalitet baseret på GMO-frit foder, hvor medlemmet har indsendt data for Klimatjek, være 272,3 DKK øre/kg. Arlas acontopris for økologisk mælk af førsteklasses kvalitet, hvor medlemmet har indsendt data for Klimatjek, være 332,3 DKK øre/kg. 

I forbindelse med annoceringen af næste måneds priser oplyser Arla, at det europæiske mælkeforbrug er vokset i april, og det forventes, at denne vækst vil fortsætte i maj/juni. Råvaremarkedspriserne er hen imod slutningen af juni faldet en smule mere end forventet – primært for ost og pulver.   

Mælkeproduktionen i april i EU samt Storbritannien og Nordirland endte med +1,25 procent, hvilket er marginalt højere end forventet. Stor vækst i Irland, Storbritannien, Nordirland, Spanien og Italien pressede mælkemængderne op og opvejede de svære betingelser i Tyskland, Holland og Danmark. For maj/juni indikerede de ugentlige tal en lignende vækst på 1-1,5 procent, hvilket dog stadigvæk er begrænset i sammenligning med andre større mælkeproduktionsområder. Den amerikanske mælkeproduktion steg med 4,6 procent i maj, hvilket dog er baseret på en særdeles dårlig maj 2020, der oplevede negativ vækst. Maj-indvejningen i New Zealand gav en stigning på 7,6 procent - stigningen var endda på +9,4 procent, hvis tørmælk tælles med. Tallene for den sydamerikanske produktion fortsætter med at være stærke. Argentina rapporterede en vækst på 3,4 procent for maj og fuldender dermed den gode afslutning på højsæsonen på den sydlige halvkugle i år. 

Omkring ost lyder det fra Arla, at efter 1-2 måneder med et stabilt prisniveau på mozzarella og gul ost uden større hændelser på det europæiske marked er tendensen faldende før sommerferien.  

Om mælkepulver lyder det, at GDT ændrede både skummetmælkspulver (SMP) og sødmælkspulver (SMP) nedadgående grundet en blanding af større lagre og større mængder til salg. Europæiske eksportører har gavn af den stærkere amerikanske dollar, der holder afkastet oppe på eksportsiden trods faldet i de globale priser. 

For smør lyder det, at bloksmørmarkederne er stadigvæk stille med begrænset aktivitet.  

Læs også