Afgrøder åbner i rødt

Raps åbner ugen i rødt og følger dermed prisbevægelserne i palme/sojaolie over weekenden. Det skriver Jyske Bank i sin afgrødekommentar. 

Igen er det palmeolie, der er driveren, hvor den malaysiske eksport falder m/m, der tolkes som en indikation på, at indonesiske eksportører har accelereret salget.

Der har været bredt salgspres i afgrøder siden fredag, da vi nu er gået ind i en periode med bedre overblik over den kommende høst i blandt andet USA og Europa, mens Kinas høst af blandt andet vinterhvede også er fremskyndet i forhold til sidste år (90 procent var færdig pr. 17/6).

Det medvirker til at nedbringe noget af den usikkerhed, der har været indpriset i frontkontrakterne.

Sidste uges positionsændringer blandt de finansielle aktører var begrænset, men hvede nærmer sig nu flad positionering. For majs og soja ses faldende »open interest«, hvorfor stigningen i den lange net position kan forklares ved nedlukning af korte positioner.

Læs også