Bagud med korneksporten i EU

EU’s kornavlere har kun eksporteret en lille del af den mængde, man sendte afsted sidste år. Til gengæld har Europa hentet temmelig store mængder majs, som vi ikke har produceret i samme volumen som tidligere.

Det skriver AgroMarkets i en analyse.

- Tager vi de ting, der kunne tale for, at vi får en stigning i kornprisen, så er vores produktion i Europa samlet for hvede, majs og byg 235 millioner ton mod 252 millioner ton sidste år. Vores samlede lagre er 32 millioner ton mod 42 millioner ton sidste år, så for hvede, majs og byg er vi kommet noget længere ned og ligger i den lave ende af vores fem års-gennemsnit. Det er især majsavlen, der trækker ned, hvorimod hvede og byg er stor set uændret, skriver Per Brems Jensen, råvarehandler hos AgroMarkets.

Læs også