Tørke kan udfordre sojaavl i Argentina

Den sydlige del af Brasilien er allerede udfordret af tørke, og nu peger meget i retning af, at sojaavlen i Argentina i visse områder også kan blive ramt, skriver analysevirksomheden AgroMarkets.

I staten Cordoba nord for den midterste del af Argentina og på niveau med Uruguay er man allerede hårdt ramt af tørke. Hele 93 procent af de tilsåede arealer er ramt af tørke, og 47 procent er ramt af hård tørke.

Selvom disse meldinger kun er lokale, så er der ingen tvivl om, at den nordlige til centrale del af Argentina er påvirket af tørken, og der stilles med rette tvivl om, i hvor høj grad afgrøderne kan udvikle sig tilfredsstillende.

Ifølge AgroMarkets vil udfordringerne i Argentina kunne skubbe til sojaprisen i stigende retning.

Læs også