Salling Group udfaser »turbokyllingen«

I Salling Group vil de faste, ferske sortimenter af kyllinger i Føtex, Netto og Bilka snart udelukkende bestå af langsommere voksende racer, skriver Fagmediet Økologisk.

- Vores initiativ vil betyde øget dyrevelfærd for 20 mio. kyllinger årligt. Vi rykker så hurtigt, som det er praktisk muligt i både Netto, Føtex og Bilka, og vi håber, at vores kunder vil tage godt imod initiativet, forklarer Salling Groups pressechef Kasper Reggelsen til fagmediet.

Fra foråret 2022 vil Salling Groups faste sortiment af ferske kyllinger udelukkende bestå af kyllingeracer, der bruger minimum 48-63 dage på at vokse til en slagtevægt på 2,2 kilo. Til sammenligning vokser hurtigtvoksende kyllinger fra 50 gram til 2 kilo på blot 33 dage.

Læs også