bannerPos

Hvad sker der på aktiemarkedet????

Dagsgraf: DAX30 i euro Det ledende europæiske og tyske aktie-index, DAX30, er hen over de seneste seks uger kommet godt og grundigt i tvivl om retning. Skal vi op mod gamle kursrekorder, eller sætter krisen nu endegyldigt ind på aktiemarkedet?

AF: PETER ARENDT

MARKEDSANALYTIKER MINAGRO.DK
20-05-2020 21:10
Det er ikke nemt at forklare noget irrationelt på en rationel måde. Jeg vil alligevel gøre forsøget. Aktiemarkedet kan virke irrationelt for tiden. Med sund fornuft, giver det ikke mening, at aktierne har været stigende i nu to måneder. Opturen er også ved at ebbe ud og nu står aktiemarkedet overfor en afgørende beslutning om retning.

Det giver ganske enkelt ikke mening, at aktiemarkedet har været stigende generelt set hen over de seneste 2 måneder. Der er ikke en rationel forklaring på, at aktiemarkedet har været stigende i de to måneder, hvor verden samtidig har været sat på pause. Alligevel er det et faktum, at pilen har været op på aktiemarkedet, generelt set, hen over nu godt 8 uger.

Efter den massive nedtur på aktiemarkedet i starten af marts, er aktiemarkedet kommet godt op igen. Med sund fornuft burde aktierne ikke stige under sådan en krise, som den vi har oplevet på det seneste. Men det har de gjort. Ikke fordi vi mennesker, som de flokdyr vi er, tror på at verden er et bedre sted i dag, end tilfældet var før coronakrisen tilbage i februar måned. Derimod har opturen været styret af hjælpepakker, økonomiske stimuli og så af det faktum, at der stadig er negative renter ved at have penge stående i banken.

Det er ikke rationelt funderet

Den seneste optur er med andre ord ikke rationel funderet. Det er ikke de reelle markedskræfter, der har fået aktierne op i kurs. Det er ikke en stigende tro på fremtiden og heller ikke en stigende investeringslyst blandt investorerne, der har trukket læsset så at sige. Det kan vi se på det antal af handler, der har været med aktier på de store aktie-index verden over siden starten af marts måned. Den massive nedtur i starten af krisen skete under stor handelsvolumen. Der var kø ved udgangen. Folk var desperate for at sælge ud af aktier. Den seneste optur har derimod været under en lav handlet volumen. Samtidig er opturen nu begyndt at ebbe ud. Det kan godt være at de store aktie-index kan gå yderligere op. Men ikke meget. Den lave handelsvolumen under den seneste optur og de seneste ugers usikre sidelæns handel, er nemlig et vink med en vognstang om, at der ikke er en reel lyst til at investere i aktier.

Aftagende styrke i opturen

Kigger vi på det ledende europæiske og tyske aktie-index, DAX30, så kan vi nu konstatere, at styrken i de seneste to måneders optur er aftagende. Hen over de seneste 6 uger er det tyske aktie-index ganske enkelt blevet i tvivl om retning. Det er så spørgsmålet om vi nu skal fortsætte op eller igen skal ned.

I skrivende stund handler DAX30 til rundt regnet 11.000 euro. Dermed er indexet for det første kommet godt op fra bunden i 7.963 euro. Et niveau der blev ramt da coronapanikken var på sit højeste. Samtidig har DAX30 hen over de seneste uger udviklet et usikkert sidelæns handelsinterval. Intervallet går fra støtte ved 10.175 euro og op til modstand ved 11.342 euro. Et brud op over intervallets modstand i 11.342 euro vil i princippet vende den lange trend til op. Herefter vil DAX30 kunne søge tilbage mod toppe fra februar måned og gamle kursrekorder i 13.830 euro. Dog virker dette scenarie ikke specielt sandsynligt, eller rationelt i forhold til den vereen vi befinder os i.

Derimod vil brud under intervallets støtteniveau i 10.175 euro betyde, at den korte trend igen vender til ned. Herefter vil DAX30 have mål nede ved bunden fra marts måned i 7.963 euro og måske endda i området omkring 6.500 euro. Det er umiddelbart dette scenarie, der vil passe bedst med virkeligheden og det scenarie jeg tror mest på.

Vi må vente og se hvad det tyske DAX index gør. Selvom den lange trend skulle vende til op, så mener jeg fortsat, at alt er for usikkert og uforståeligt til, at jeg vil gå i køb på aktier generelt set igen. Der findes dog altid aktier, der vil stige under sådanne krisetider, men det bliver ikke de almindelige og cykliske aktier, før end verden er på fode igen.

 

1900 droppet som referenceår: - De får et direktivproblem

Fra Seges påpeger man forud for eksperthøring i næste uge, at det strider mod EU’s vandrammedirektiv at droppe år 1900 som referenceår for klorofyl, mens man fastholder år 1900 som referenceåret for udbredelsen af ålegræs.

Miljøgodkendelse til andre staldsystemer

Ikke alle stalde passer ind i de traditionelle kasser i en miljøansøgning. SvineRådgivningen meddeler, at de har god erfaring med sådanne sager.

IGC forventer global overskudsproduktion i 2020

IGC, The International Grains Council, forventer en overskudsproduktion af afgrøder på globalt plan i sæsonen 2020 og 2021. Men det er ikke fra Europa, den store afgrødeproduktion i givet fald vil komme.

Mild morgenluft for industriel slagtesvineproduktion

Længe før klimadagsordenen blev sat af politikere og befolkning, var AgriFarm A/S klar med miljø- og klimavenlige løsninger for slagtesvineproduktion, der gør en industriel storstald til en venlig nabo.

Få tjek på smittebeskyttelsen i staldene

- Vi burde se på smittebeskyttelse i vores stalde som bedriftens virusprogram, anbefaler faglig chefkonsulent Anja Juul Freudendal, Velas byggerådgivning.

- Udvikling er mit opium

Flemming Fuglede Jørgensen er i gang med et generationsskifte på »Borupgaard« med sin søn Peter. Samtidig har han netop erhvervet herregården »Christiansdal«. Der er muligheder i dansk landbrug. Men der skal kæmpes for at bevare dem, lyder vurderingen.

Ser Øresundssag som et kvantespring for landbrugets miljøkamp

- Den her med, at de har villet lukke deres eget lort ud ved København lige midt i badesæsonen, den kommer sgu til at svide, vurderer formanden for Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1850 (36982 artikler)Prev1234567184818491850Next