bannerPos

Rapsfrø vil op og korn vil ned i pris

Dagsgraf: MATIF Hvede vs. Rapsfrø i euro pr. ton Modsat sidste år, hvor hvedeprisen vandt terræn i forhold til rapsprisen, så er situationen i år vendt rundt. Det tyder på at hvedeprisen skal længere ned og at rapsprisen skal til at stige – måske endda kraftigt.

Peter Arendt

16-08-2019 18:00
En hektisk uge på børsmarkederne er ved at ebbe ud. Aktierne fik klø og kigger vi mod afgrødebørserne så er det kun rapsprisen der går styrket ud af den forgangne uge. Det kan man derimod ikke ligefrem sige om kornpriserne.

Frygten for en global recession har sat sine tydlige spor på de finansielle markeder i løbet af ugen. Selvom den amerikanske præsident Donald Trump, sammen med den kinesiske præsident XI, ved ugens begyndelse meddelte, at de igen ville gøre hvad de kunne, for at nå til enighed om en løsning på de to landes handelskrig, så var det ikke nok til at holde hverken aktier eller kornpriserne oppe.

Nye tal viste i starten af ugen, at den tyske økonomi er på vej i bakgear og at væksten i Kina er kraftigt aftagende. Samtidig faldt den lange 10-årige statsrenter i både USA og Storbritannien i løbet af ugen under den 2 årige statsrente for første gang siden finanskrisen tilbage i 2007. Det skabte panik på aktiemarkedet der i den grad peger nedad på grund af frygten for at den aktuelle renteudvikling og de dårlige nøgletal, kan være starten på en langvarig recession.

Prissvag rapport fra USDA

Kigger vi mod afgrødebørserne var det også en uge præget af en prisnegativ stemning. Mandag aften udkom det amerikanske landbrugsministerium, USDA, med deres opgørelse over den globale afgrødeforsyning. Her valgte det amerikanske landbrugsministerium at sætte både den amerikanske og samlede globale kornforsyning langt højere end forventet i markedet. At høsten af hvede i Europa så samtidig meddeles at blive god i år, især i Frankrig, der er Europas største hvedeproducerende land, var nok til at få sælgerne til at tage styringen, til trods for at høstpresset på hvedeprisen under normale omstændigheder burde være slut på nuværende tidspunkt.

Selvom mandagens rapport over den globale afgrødeforsyning, fra det amerikanske landbrugsministerium ikke var decideret prissvag for soja, nok snare tværtimod, så falder prisen for soja i sympati med de prisfald vi oplever på kornpriserne. Det er kun rapsprisen her i Europa der går styrket ud af ugen, når vi kigger på afgrødekomplekset i sin helhed. Rapsen kører sit eget løb lige nu og ser ud til at kunne stikke af i opadgående retning i de kommende uger og måske måneder. Samtidig tyder det på, at kornpriserne skal dale. Jeg forventer dog ikke at bunden går ud af hvedeprisen her i Europa, men et yderligere prisfald i de kommende uger på om mod 10 procent fra aktuelt prisniveau, ser jeg ikke som værende helt usandsynligt.

Rapsprisen henter ind på hvedeprisen

Dermed skal vi formentlig helt hen omkring midten af september måned, før hvedeprisen kan vende den faldende tendens til noget i opadgående retning.

Betyder det så at du skal sælge alt din hvede nu. Nej ikke nødvendigvis. For potentialet i nedadgående retning er forholdsvis begrænset for hvedeprisen og jeg forventer at hvedeprisen igen kan komme en anelse op i slutningen af året og måske endda frem til forår 2020.

Med hensyn til rapsfrø, så ser det stærkt ud og derfor vil jeg anbefale planteavlere at være tilbageholdne med at sælge rapsfrø nu og her. Skulle rapsprisen fortsætte det momentum den har i opadgående retning lige nu, kan det også gå hen og være end udstrakt hånd til sælgere af hvede, eftersom en ny potentiel optur i rapsprisen bør kunne smitte lidt prispositivt af på også hvedeprisen. Men i første omgang tyder det på at rapsprisen skal op og hvedeprisen skal ned.

 

Én guldmedalje og 39 sølvmedaljer i Hannover

John Deere løber sammen med Joskin med den eneste guldmedalje, der er uddelt til den kommende Agritechnica-udstilling i november. Danske Samson får sølv for en NPK-sensor.

Afventende stemning på svinemarkeder

Den fornyede fremgang i eksporten af svinekød til Kina har skabt en afventende stemning på de europæiske markeder, lyder det fra Danish Crown. I denne uge er noteringen uændret.

Godt høst-år målt på beredskabet

Høsten 2018 var en rekordhøst, hvis man tæller antal mejetærsker- og markbrande. Høsten 2019 er også en rekordhøst – dog på en meget mere positiv måde. Danske landmænd har generelt haft et godt udbytte og af god kvalitet for de fleste afgrøder landet over.

Vestjyllands Andel køber op i grovvarefirma

Vestjyllands Andel overtager 75 procent af aktiemajoriteten i grovvareselskabet Adival.

L&F: Der skal flere penge til jordfordeling

Den pulje, som forligspartierne bag tørkepakken er blevet enige om at afsætte til jordfordeling, er en start, men for lille, mener formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Bred kreds af partier er enige om grøn jordfordelingsaftale

En bred politisk aftale mellem regeringen og aftaleparterne bag tørkepakken bliver startskuddet til en grøn multifunktionel jordfordeling. 150 mio. kroner er afsat til, at op til 6.800 hektar landbrugsjord ud fra lokale interesser kan blive omfordelt i lokale multifunktionelle projekter, der for eksempel både understøtter vandmiljø, klima, friluftsliv og drikkevandsbeskyttelse.

Landboformand roser miljøminister

Miljøminister Lea Wermelin (S) får ros af landboformand Frede Lundgaard Madsen for at ville sikre bedre data for spildevand. Han undrer sig dog over, at ministeren så skråsikkert fastholder, at spildevand kun står for 1 til 2 procent af den samlede kvælstofforurening.
Side 1 af 1636 (32716 artikler)Prev1234567163416351636Next