Godt allround-dæk til blandet kørsel

Alliance er med multidækket 585 Multiuse valgt som fabriksleverandør til Manitous teleskoplæssere.

Udvalget af såkaldte multidæk til minilæssere, teleskoplæssere og lignende maskiner har i mange år været relativt begrænset.

I foråret 2020 lancerede dækproducenten, Alliance, som er del af del af den internationale dækkoncern, Yokohama, et nyt multidæk, udviklet til at kunne køre i blandede miljøer med både jord, grus og asfalt.

Hos Kærgården & Bækskovgaard Landbrug var indehaveren Peter Poulsen en af de første til at investere i det nye dæk, som blev monteret på hans Manitou-teleskoplæsser.

Helt oplagt valg

En maskine, der både kører en del i marken, men også på asfalteret vej, hvorfor Alliance 585 Multiuse var et helt oplagt valg.

- Vi har nu kørt omkring 500 timer på det nye dæk. Det har fungeret rigtig godt. Kørekomforten på det nye Alliancedæk er rigtig god, så kørslen på asfalteret vej er meget behagelig, fortæller Peter Poulsen og uddyber:

- Det er et rigtig godt allround-dæk, der passer perfekt til den blandede kørsel, vi har med arbejde i marken og en del transport ude på vejene. Så vi er godt tilfredse med løsningen.

Alliance 585 Multiuse er det første multidæk af sin slags udviklet af Alliance, der distribueres i NDI Group, også kendt som Nordisk Dæk Import.

Læs også

Samsåning sparer tid
Opfordring fra politiet efter svindelsager: Pas nu på
9,3 meter skårlægger fra Kuhn
Traktorsalget er status quo
Ny Scantruck-forhandler på Grønland udvider
Nyt dækforsøg skal kortlægge effekten af VF-dæk