Pæn tilslutning til maskinmesse på Midtsjælland

Omkring 200 besøgende kiggede forbi, da Karl Mertz for nylig havde maskinmesse i Sorø.

Administrerende direktør i Karl Mertz, Anders Hansen (til højre), er godt tilfreds med fremmødte til maskinmessen i Sorø. Foto: Jesper Hallgren Der var blandt andet mulighed for at se den først solgte Fendt Ideal 10 T-mejetærsker, og her få en gennemgang af den nyeste høstteknologi. Foto: Jesper Hallgren Værterne fra Karl Mertz havde tændt op i grillen, og de besøgende kunne således også smage lækre grillpølser og få lidt drikke til maskinsnakken. Foto: Jesper Hallgren Flere af de fremmødte fik en grundig gennemgang af blandt andet den store Fendt Ideal 10 T-mejetærsker. Foto: Jesper Hallgren

For godt to år siden flyttede maskinforretningen Karl Mertz afdelingen i Holbæk til Sorø, og det har Anders Hansen, der er administrerende direktør, aldrig fortrudt.

- Vi har en rigtig god og central placering tæt på motorvejen, og vi har samtidig rigtig gode og velegnede bygninger, som er skabt til vores behov, fortæller Anders Hansen.

LandbrugØst mødte Karl Mertz-direktøren, da maskinforretningen for nylig inviterede til maskinmesse, som netop foregik i Sorø-afdelingen.

- Det var helt bevidst, at det var vores afdeling i Sorø, som dannede rammen om maskinmessen. På den måde kunne vi skabt lidt ekstra opmærksomhed på den afdeling og markedsført vores »nye« hus, forklarer Anders Hansen, der var ganske godt tilfreds med forløbet af maskinmessen.

- Der har været pæn tilslutning i løbet af dagen. Jeg tror, der i alt har været omkring et par hundrede besøgende, og det var også vores mål med arrangementet, oplyser Anders Hansen.

Nyeste høstteknologi

I forbindelse med maskinmessen kunne de besøgende opleve forskellige brands og leverandører, og dagen igennem kunne de fremmødte få fremvisninger og rådgivning om maskinerne.

Der var blandt andet mulighed for at se den først solgte Fendt Ideal 10 T-mejetærsker, og her få en gennemgang af den nyeste høstteknologi.

Marksprøjter fra Hardi, gødningsspredere fra Rauch og Bogballe samt læssemaskiner fra Giant og græsklippere fra Ferris, var der blandt andet også mulighed for et nærstudere på maskinmessen i Sorø.

Værterne fra Karl Mertz havde endvidere tændt op i grillen, og de besøgende kunne således også smage lækre grillpølser og få lidt drikke.

Udover afdelingen i Sorø kan man også finde Karl Mertz i Rønnede i Sydsjælland, i Nakskov og Sakskøbing på Lolland samt i Horreby på Falster.

Læs også