Maskiner blev testet i efterårsdemo

Masser af maskiner, traktorer og udstyr i marken forleden ved Toftlund, da ”Efterårsdemo i Sønderjylland” fandt sted.

Godt tyve udstillere med hver sin demoparcel kunne opleves på efterårsdemoen ved Toftlund. Foto: John Ankersen Thomas Kier fra Skærbæk Maskinforretning glæder sig over, at maskinforretningens import og salg af det polske mærke Agro-Masz går over al forventning. Foto: John Ankersen Agro-Masz har et bredt program indenfor tallerkenharver, hvor især de store 6 og 8 meters modeller er efterspurgte. Foto: John Ankersen Indehaver af CN Maskinfabrik, Erling Schmidt, (tv) og Jørgen Callesen fra Pöttinger Danmark ved efterårsdemoen ved Toftlund. Foto: John Ankersen CN Maskinfabrik er forhandler af Deutz-Fahr traktorer og Pöttinger-markmaskiner. Begge dele blev demonstreret i marken. Foto: John Ankersen Hos PN Maskiner var er interesse for Kuhn-ploven hér, som var på arbejde i den tunge efterårsjord. Foto: John Ankersen

Der var især fokus på jordbehandling og såteknik, da maskindemonstrationen ”Efterårsdemo i Sønderjylland”  forleden fandt sted på en mark blot få hundrede meter fra sønderjyske Toftlund.

Godt 20 udstillere kunne opleves ved efterårsdemoen, der var arrangeret af Erik Nissen, der foruden maskinkonsulent også er kendt som tovholder for Det Sønderjyske Fællesdyrskue.

- Det ser godt ud og det er godt med en løbende strøm af gæster, lød det fra Erik Nissen på dagen, hvor han vurderer at et sted mellem 1.000 og 1.200 gæster lagde vejen forbi efterårsdemoen, der samtidig kunne melde om stor forhåndsinteresse.

Han glædede sig samtidig over, at vejret holdt fint til maskindemo, oven på en onsdag, hvor der flere steder i landet var faldet store mængder nedbør.

Stærk og solid tallerkenharve

Langt hovedparten af udstillerne var lokale syd- og sønderjyske maskinforretninger og firmaer.

Én af dem var CN Maskinfabrik i Tiset ved Gram, der er forhandler af blandt andet Deutz-Fahr traktorer og Pöttinger-markmaskiner.

Med til efterårsdemoen havde indehaver Erling Schmidt taget en Pöttinger Terradisc 3501 tallerkenharve med pakker med, der blev trukket af en Deutz-Fahr 6175 traktor.

- Pöttinger er et godt produkt, som vi er ude at sætte i gang hos kunder over hele landet, lød det fra Erling Schmidt, der samtidig glæder sig over, at han ikke har oplevet leveringsudfordringer omkring hverken Deutz-Fahr, såvel som Pöttinger.

Nyt mærke med turbovækst

For blot to år siden havde de færreste i Danmark hørt om det unge polske mærke inden for landbrugsmaskiner – Agro-Masz, der startede med produktion af landbrugsmaskiner i 2006.

I dag ser det helt anderledes ud, efter at Skærbæk Maskinforretning i starten af sidste år fik import og forhandling i Danmark samt Slesvig-Holsten i Nordtyskland.

Og efter godt halvandet års import og forhandling, kan sælger hos Skærbæk Maskinforretning, Thomas Kier, konstatere, at det er gået over al forventning med at introducere et nyt mærke i Danmark, som landmændene i den grad har taget til sig.

- I starten havde vi især stor lokal opbakning fra vores kunder, men nu sælger vi landsdækkende samt i Nordtyskland, kunne Thomas Kier fortælle ved efterårsdemoen, hvor Skærbæk Maskinforretning præsenterede et bredt program af Agro-Masz-maskinerne.

Blandt andet tallerkenharver, hvor Thomas Kier noterer sig, at det især er de større 6 – 8 meters harver der er interesse og efterspørgsel efter.

Han fortæller samtidig, at den eneste udfordring der er lige nu omkring Agro-Masz, er at skaffe nok – og ikke mindst reserve- og sliddele. En udfordring mange forhandlere af alt fra traktorer, maskiner, biler og andre brancher også døjer med for tiden.

Læs også