7,7 meters løftehøjde og 4 ton løftekapacitet

Den nye Fendt Cargo T740-teleskoplæsser er målrettet til 80 procent af teleskoplæssermarkedet i Europa. Læsseren har en løftehøjde på 7,70 meter og en løftekapacitet på 4 ton i klassen 6 til 8 meters arbejdshøjde.

Fendt Cargo T740 er velegnet til en bred vifte af opgaver som håndtering af halm, transport-, fodrings- eller silo/pladsopgaver. Ifølge Fendt dækker læsseren mere end 80 procent af teleskoplæssermarkedet i Europa.

Cargo T740 tilbydes med Fendts nye kabine, TopViewCab, der kan hæves til en øjenhøjde helt op til 4,1 meter, og som giver et godt udsyn ved arbejdsopgaver med eksempelvis foderblandere eller trailere samt i indsnævrede arbejdsområder. Et integreret rullegardin beskytter mod direkte sollys.

Som standard er Fendt Cargo T740 udstyret med varme i bagruden, der altid sikrer frit udsyn selv på kolde dage. Aircondition sikrer behagelige temperaturer sommer og vinter.

Agil og kraftfuld

Fendt Cargo T740 kombinerer løftekapacitet og løftehøjde med manøvredygtighed og et kompakt design. Med en venderadius på kun 4,15 meter fungerer teleskoplæsseren også med minimal plads.

Teleskoplæsseren er udstyret med en firecylindret Cummins-motor på 136 hk, der opfylder de europæiske krav for udstødning, Stage V med en dieseloxydationskatalysator (DOC), et dieselpartikelfilter (DPF) og selektiv katalytisk reduktion (SCR). En 170 liter/min hydraulikpumpe sikrer en stabil styring af alle hydrauliske funktioner.

Løftearmen på Fendt Cargo T740 er designet til en maksimal løftekapacitet på 4 ton og en løftehøjde på 7,7 meter i klassen 6 til 8 meters arbejdshøjde. Den robuste arm er centreret i bommens honeycomb-form.

Læs også