J. Hundahl udvider deres forhandlingsområde

J. Hundahl har fået forhandlingen af New Holland efter Ingemann Larsen A/S. Ingemann Larsen vil fremover satse mere på maskiner til græs og foderproduktion, blandt andet gennem Krone, men fortsætter som servicepartner for New Holland.

J. Hundahl, som har afdelinger i Thisted og Skive, har overtaget Ingemann Larsen A/S forhandling af New Holland i Nordvestjylland. Det sker efter at New Holland har opsagt deres aftale med Ingemann Larsen, som har valgt at indgå et samarbejde med Krone.
Ingemann Larsen vil være servicepartner til J. Hundahl, for derved at skabe et større fællesområde, lyder det i en pressemeddelelse.
For New Holland er J. Hundahl en betroet forhandler, og det har været vigtigt for dem at styrke det fremtidige samarbejde med denne udvidelse.
J. Hundahl er ved at færdiggøre opførelsen af en ny bygning på deres lokalitet i Skive, hvor der kommer et nyt stort showroom og værksted, hvorfra der vil blive solgt og serviceret New Holland maskiner.

Fortsætter som servicepartner

Ingemann Larsen har, efter 51 års samarbejde med New Holland, i mellemtiden valgt at indgå et samarbejde med Krone, fordi de ønsker at gå endnu mere efter salg og service af maskiner til foderproduktion og græs.
I en overgangsperiode vil Ingemann Larsen A/S fortsat servicere sine eksisterende kunder supporteret af J. Hundahl.
J. Hundahl vil sikre adgang til reservedele og serviceinformationer, så de nuværende kunder vil opleve den kendte New Holland service.

 

Læs også