bannerPos

Mekaniske Multiva maskiner

Multiva Cerex kombisåmaskinerne lanceres i en 3 og 4 meters udgave.

Erik Hansen

Redaktør LandbrugFyn
04-06-2019 08:00
De nye Cerex 3- og 4 meters kombisåmaskiner er udviklet til brug i dyrkningssystemer, hvor jorden bearbejdes før såning.

Multiva er klar med en ny kombisåmaskine, model Cerex, som er udviklet til såning i bearbejdet jord. Avancerede såskær sikrer en præcis udsåning og det bedste udgangspunkt for den efterfølgende fremspiring.

På Multiva Cerex udsås gødning og udsæd i samme såskær. Gødning og udsæd placeres separat igennem særskilte sårør, men i samme dobbelte skiveskær. Gødning føres til bunden af sårillen i den foreste del af såskæret, udsæden føres til sårillen i den bagerste del af såskæret. Gødning og udsæd placeres nær hinanden, hvilket sikrer planten en optimal adgang til næringsstoffer på et tidligt stadie, med minimal risiko for svidningsskader. Det efterfølgende trykhjul sikrer lukning af sårillen samt en god pakning af jorden for at sikre en god frø-til-jord kontakt og vandforsyning.

Skærtrykket på Multiva Cerex justeres hydraulisk under kørsel. Maksimalt skærtryk er 80 kg/såskær, hvilket er rigeligt i bearbejdet jord, da den store disc diameter og de selvskærpende skær sikrer en god jordsøgning.

Cerex-modellen i 3 meter udgaven har et tankindehold på 3500 liter, hvorimod 4 meter maskinen kan lastes med 4800 liter. Tanken indeholder en skillevæg som kan flyttes alt efter ønske.

Cerex er udstyret med en gennemtestet mekanisk drivlinje og et nyskabende drev direkte på de store transporthjul.

Planteavl med fokus på fremavl

På Lyngbygård Gods ved Aarhus er der stærke traditioner for at arbejde med fremavl, og der arbejdes intensivt på at optimere og tilpasse sædskiftet i den henseende.

Behov for mere inddragelse af lokal viden i de næste vandområdeplaner

Der er ikke nok fokus på inddragelse af lokal viden i det arbejdsprogram, som beskriver processen i arbejdet frem mod de næste vandområdeplaner, mener man i Landbrug & Fødevarer.

NIR-scanning på fodergangen

Et NIR-system på fuldfodervognen kan både sikre den rette mængde tørstof og en ensartet blanding. Der er dog en række andre ting, der skal styr på, før NIR giver værdi.

Arla holder priserne i ro igen

Det er nu over et år siden, Arla sidst ændrede deres afregningspriser. Mejerijkoncernen oplyser mandag, at man ikke ændrer priserne i juli måned. Dermed er afregningspriserne fortsat på det samme niveau som for et år siden.
Side 1 af 1573 (31449 artikler)Prev1234567157115721573Next