Traktorservice gennem et kvart århundrede

Hos Toftlund Traktor Service har man i 26 år repareret og serviceret landmændenes traktorer og landbrugsmaskiner

Historien om Toftlund Traktor Service går 26 år tilbage, hvor indehaver af virksomheden, Nis P. Schultz, der i år runder 67 år, startede op med servicering af landmændenes traktorer og andre landbrugsmaskiner.
Specialet var især John Deere, der ifølge Nis selv, ikke var særlig kendt i Danmark på daværende tidspunkt. Service foregik i egen servicevogn, mens værkstedsfaciliteterne blev lånt hos FL Maskiner i Toftlund.
Siden voksede Toftlund Traktor Service støt – fik tre servicevogne kørende ”i marken”, mens virksomheden i 1997 flyttede til Ærøvej i Toftlund, hvor den stadig har adresse.
Med en dåbsattest, der er 67 år gammel, er spørgsmålet om fremtiden for Toftlund Traktor Service blevet aktuelt for Nis, der sammen med hustruen Kaja har to voksne døtre og fem børnebørn.
Og Nis arbejder på at sælge virksomheden – gerne til en ung landbrugsmaskinmekaniker med ønske om at blive selvstændig, evt. med mulighed for først at leje sig ind – og hvis ikke det lykkes – at sælge ud på en auktion, og dermed afvikle virksomheden.

Læs også