bannerPos

Der er brug for milliarder til frivillig jordfordeling og lukning af bedrifter

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening foreslår at omlægge 100.000 hektar lavtliggende landbrugsarealer, m.v., til natur. Arkivfoto

Morten Ipsen

Journalist
08-02-2019 15:30
Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings forslag om frivillig omlægning af 100.000 hektar lavbundsjorde til natur vil koste milliarder af kroner.

Af Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarers udspil til en ny miljødagsorden fremgår det, at en frivillig omlægning af 100.000 hektar lavbundsjorde til natur kræver jordfordeling for milliarder af kroner.

Også landmænd, der vil flytte eller lukke bedriften, fordi de ikke kan udvikle den tæt på ammoniakfølsomme områder, skal have erstatning, foreslår Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Landbrug & Fødevarer (L&F).

- Det er her, hvor der kan opnås størst synergi mellem forskellige interesser og dermed de mest omkostningseffektive løsninger

DN og L&F’s forslag

I forvejen har regeringen i forbindelse med tørkepakken afsat 150 millioner kroner, som skal fremme multifunktionel jordfordeling gennem køb og salg af landbrugsjorde, mv.

Hvis forslaget skal gennemføres, kræver det derfor, at der spyttes flere penge i fonden, lyder det i forslaget.

2xFalster

- Der skal afsættes tilstrækkelige midler til, at der inden for få år kan opnås håndfaste resultater i landskabet, som følge af køb og salg af arealer og frivillige aftaler om udtagning eller ekstensivering af driften på op til 100.000 hektar. Det areal svarer til 1-2 gange Falster til mere natur, friluftsliv, mm., lyder det i forslaget.

- Det skal være en »bottom up«-proces i form af tidlig inddragelse af lodsejere og lokalsamfund, med plads til at finde løsninger lokalt

DN og L&F’s forslag

Den grønne tænketank Concito foretog i 2013 beregninger, der viser, at 10 procent af landbrugets samlede mængde af drivhusgasser kan reduceres ved at bruge 10 milliarder kroner på at købe tre procent af den samlede landbrugsjord. Alt i alt 700 kvadratkilometer af typen med højt indhold af kulstof.

Lavtliggende

L&F og DN anbefaler, at indsatsen skal prioriteres i ådale, lavtliggende landbrugsarealer, kulstofrige jorde og i områder, hvor myndighederne har besluttet at øge beskyttelsen af drikkevand. Desuden som led i at løse lokale udfordringer i områder, hvor landbrugsbedrifter ligger uhensigtsmæssigt i forhold til ammoniakfølsom natur.

- Det er her, hvor der kan opnås størst synergi mellem forskellige interesser og dermed de mest omkostningseffektive løsninger, lyder det i forslaget.

Mange af de lavtliggende arealer er i forvejen dårlig landbrugsjord, der jævnligt oversvømmes, og desuden nedbrydes tørveindholdet i jorden tæt på åerne, så den år efter år synker ned og bliver sværere at dyrke.

Ikke kun staten

Jordfordelingen skal ske i et tæt samspil mellem lodsejere, borgere, interesseorganisationer og myndigheder, og kan initieres offentligt såvel som privat.

- Det skal være en »bottom up«-proces i form af tidlig inddragelse af lodsejere og lokalsamfund, med plads til at finde løsninger lokalt, hedder det i forslaget.

L&F og DN er enige om, at jordfordelingen ikke nødvendigvis skal finansieres af staten alene, og vil derfor arbejde for, at forsyningsselskaber, fonde, kommuner m.v. også kan bidrage økonomisk til fonden og til at starte jordfordelingsprojekterne.

Hvorfor?

Tiltagene i udspillet vil ifølge DN og L&F sikre:

  • Omkring 10 procents reduktion af landbrugets udledning af klimagasser
  • Reduceret udledning af kvælstof til vandmiljøet
  • Mindre fosforudledning
  • Forbedret ammoniakindsats
  • Opbygning af kulstofpulje i jorden
  • Mindre jorderosion
  • Målrettet beskyttelse af drikkevandet
  • Forbedret sikring mod oversvømmelser
  • Færre omkostninger til vandløbsvedligeholdelse
  • Mere plads til naturen
  • Mulighed for at fastholde og øge bosætningsattraktion og turistindtægter i landdistrikterne
  • Mere vækst og udvikling i landbrugserhvervet som følge af blandt andet optimeret arrondering, mere dyrkningssikre arealer og større investeringssikkerhed for den enkelte bedrift

Vandforsyningsselskab ønsker samarbejde med landmænd

Trefor Vand, Danmarks fjerdestørste vandforsyningsselskab, står over for at skulle lave hundredvis af aftaler med landmænd om pesticidfri drift nær vandboringer. Selskabets virkemiddel lige nu er frivillige aftaler. Selskabet vil lave aftale både inde og uden for BNBO.

Agromek-bussen er stort set fyldt til Borgeby

Der er ved at være fyldt op i Agromek-bussen, der kører fra Midtjylland til Sydsverige i forbindelse med Borgeby Fältdagar den 26. juni. Men det er stadig muligt at komme med.
Side 1 af 1564 (31279 artikler)Prev1234567156215631564Next