Folkeafstemning om pesticider i Schweiz

I Schweiz skal man nu stemme om, hvorvidt der skal gives støtte til landmænd, der bruger pesticider. Dansk planteformand vurderer, at schweizisk befolkning dog nok skal vurdere spørgsmålet nøgternt, da man er så vant til folkeafstemninger i landet.

I Schweiz, der som bekendt ikke er medlem af EU, kan man udløse en folkeafstemning, hvis man har held til at indsamle minimum 100.000 underskrifter.
Og lige præcis dét er det lykkedes for initiativtagerne bag et forslag om, at der fremover kun skal være støtte til landmænd, der ikke »forurener miljøet og som er dedikeret til produktionen af sunde fødevarer«.
Det vil sige, at landmænd, der anvender pesticider ikke længere, hvis det står til initiativtagerne bag underskriftsindsamlingen, skal kunne modtaget støtte til at drive landbrug for.
- Schweiziske statsborgere er trætte af at betale milliarder af skatter, som ender med at støtte en giftig landbrugsmodel, der forurener miljøet og derfor udgør en alvorlig trussel mod folkesundheden og vores unikke økosystemer, siger Madeleine Vakkuri, der er medinitiativtager i projektet Sauberes Wasser, der betyder rent vand, i en pressemeddelelse fra organisationen PAN Europe, der lobbyer i EU i Bruxelles for at få sat en stopper for brugen af pesticider, og som var særdeles aktive i den seneste sag omkring forlængelse af godkendelsen af glyphosat i EU.
Heri lyder det, at det blot har taget ni måneder at indsamle 110.000 underskrifter, hvilket er halvdelen af den tid, som man har til rådighed. Underskrifterne blev afleveret torsdag i Bern til myndighederne.
I 2005 stemte et flertal af schweizerne for at forbyde gm-afgrøder i en lignende afstemning, så det er altså ikke første gang, at befolkningen i alpelandet har skulle tage stilling til landbrugsspørgsmål.
I juni måned sidste år lød det fra den store schweiziske landbrugsorganisation, Schweizer Bauernverband, at bliver forslaget vedtaget, så vil produktionen i landet falde med 20-30 procent og øge landets afhængighed af udlandet.

Lektie til EU

Fra PAN Europe lyder det fra formand François Veillerette, at det schweiziske initiativ kan være en lektie til EU om, hvordan et ægte demokrati fungerer. I hans forening er man nemlig stærkt utilfreds med, at glyphosat fik forlænget sin godkendelse i fem år mod slutningen af 2017.
- Mange europæere ønsker ikke disse stoffer i deres fødevarer eller i miljøet og føler sig forrådt af EU-institutionernes behandling af glyphosat-sagen. Ikke alene blev godkendelsen afgjort med et mukehår, men det lykkedes kun at gøre det takket være et sidste øjebliks kovending af Tyskland, som ser udemokratisk ud for mange, siger Francois Veillerette.

De stemmer om alt

Fra Torben Hansen, planteformand i Landbrug & Fødevarer, lyder det, at han tror, at den schweiziske befolkning kommer til at forholde sig mere nøgternt og mindre følelsesladede, end hvis man legede med tanken, og sagde, at der skulle laves en lignende afstemning i Danmark.
Planteformanden fortæller, at han har været i Schweiz flere gange, og har familie, der har boet i landet i en årrække.
- Jeg har en fætter, der bor i Schweitz, som netop nu overvejer at søge om at få dobbelt statsborgerskab, da han også gerne vil være med til at stemme, fordi de stemmer nærmest om al ting dernede. De har nærmest ingen statsadministration i landet af den grund, siger Torben Hansen, og fortæller, at de mange afstemninger i landet netop er årsag til, at han tror, at vælgerne vil være mere nøgterne end, hvis vi havde en afstemning herhjemme.
- Som tingene er lige nu, så tror jeg, at vi ville have en udfordring, hvis vi skulle have en afstemning lige nu. Det er også derfor, at vores prægen af debatten i forhold til plantebeskyttelsesmidler i årene fremover er så ekstrem vigtig, siger Torben Hansen.
Han fortæller, at det blandt andet bliver vigtigt at fortælle danskerne, at danske planteavlere ligger »ekstremt langt nede«, når det eksempel kommer til brugen af de udskældte neonikotinoider, som Enhedslisten blandt har bebudet, at man vil stille forslag om forbud i mod, i forhold til resten af Europa.
- I nogle lande hælder man dem nærmest i såmaskinen med en skovl, mens vi herhjemme bruger få, få gram pr. hektar med bejdsemiddel påsat på frøet. Altså nogle helt andre doseringer, siger Torben Hansen.

 

Læs også