Lille milliard på vej til Kopenhagen Fur

Senere i år kan Kopenhagen Fur se frem til at få 965 millioner kroner i erstatning fra staten. Det skriver Maskinbladet.

Det sker, selv om det ikke er endelig afgjort, hvor meget auktionshuset skal have, efter at minkerhvervet blev lukket ned i efteråret 2020. Pengene kommer til udbetaling, efter at staten overtager Kopenhagen Fur den 31. oktober.

- Kommissionen har gjort op, hvor meget Kopenhagen Fur skal have udbetalt i erstatning, når man modregner de udgifter og indtægter, der været i nedlukningsperioden fra 4. november 2020 og til den 31. oktober 2024, hvor staten overtager boet efter Kopenhagen Fur, skriver Minksekretariatet til Maskinbladet.

Tidligere i år kom taksationskommissionen frem til, at Kopenhagen Fur skulle have 1,55 milliarder kroner i erstatning. Men der skulle modregnes forskellige likvider, blandt andet en kassebeholdning på 495 millioner kroner. Kopenhagen Fur har appelleret den afgørelse til Overtaksationskommissionen.

Læs også