Skvalderkål: En genstridig gæst

Planterne i haven har opdaget, at der er sommer på vej. De spirer og skyder, det bedste de har lært, og allerede nu kan vi høste af de første grøntsager og salater.

Det er dog ikke kun vores sirligt udplantede vækster, der skyder i vejret og trives. Det gør alle de andre planter også, og nogle af dem har vi dømt til at være »ukrudt«. Af de dømte vækster er en af de værste nok skvalderkål.

Den smukke skærmblomst på billedet her er nok ikke det første, man kommer i tanke om, når man hører skvalderkål bliver nævnt. Det er nok snarere et tæt grønt tæppe af meget besværligt ukrudt.

Skvalderkål blomstrer fra juni til august, men kun hvis den står, hvor den får sollys. Den spreder sig både ved lange udløbere under jorden og ved at smide frø. Begge vokser meget velvilligt, og derfor er den frygtet af nogle haveejere. Selv et lille stykke af en udløber kan spire.

Det er en klassisk begynderfejl at tro, at et par ture med en havefræser kan få bugt med den genstridige skvalderkål. Min oplevelse er, at den bare får endnu bedre fat, og de mange småstykker man får lavet, lader til at spire alle sammen. Så lad bare havefræseren stå, da den nok vil skade mere, end den vil gavne.

Det var middelalderens europæiske munke, der tog skvalderkål med til Danmark. Den blev brugt som velsmagende krydderurt, men også som medicin, især mod podagra. Deraf det latinske navn podagraria. På dansk betyder forleddet »skvaldre«, at vælde frem, og det må man sige, at planten gør.

Der er stadig tid, inden skvalderkålen begynder at blomstre, og smider frø. Derfor kan det være en god idé at starte indsatsen imod den i denne tid.

Det eneste gode middel mod skvalderkål er lugning og flid. Som et plaster på såret er de spæde blade ganske gode i salater og andre retter.

Læs også