Ny rådgiver hos DanVit

Kaspar Herlevsen er tiltrådt som rådgiver i DanVit, der leverer foder, produkter og rådgivning til landbrug og forhandlere i hele verden.

- Med ansættelsen af Kaspar kan DanVit også i fremtiden tilbyde faglig rådgivning og sparring på højt niveau til gavn for vores kunder, lyder det fra salgschef Karsten Nordestgaard Andersen

Han glæder sig over ansættelsen, som understøtter rådgivningen af det stigende antal svineproducenter, der vælger at handle og samarbejde med DanVit.

Kaspar Herlevsen, der er 45 år, har de seneste 14 år haft ansvaret i en besætning, der i perioden er udvidet fra 750 til 3.200 søer med salg af 30 kg-grise.

DanVit har otte medarbejdere i Danmark, og har hovedkontor i Århus.

Læs også