40 års jubilæum hos LHN

Christian Festersen, 62, kan den 1. marts fejre sit 40-års jubilæum som skatterådgiver ved LHN. Christian er en del af LHN’s team af skatteeksperter og han er med sin store erfaring og sit gode humør meget vellidt af kunderne og af alle kolleger i LHN. I dag beskæftiger Christian sig med hovedsagelig med skat, moms og udenlandsk beskatning.  Christian har også et stort og bredt kendskab til tyske landmænd og med sit store lokalkendskab og netværk i grænseområdet, er det et vigtigt bindeled for LHN. Privat bor han på en landejendom ved Søgård sammen med sin kone Inge. De voksne børn er alle flyttet hjemmefra, men til gengæld er der liv i huset, når børnebørnene kommer på besøg.  I sin fritid er han en flittig jæger, hvor det især er riffeljagten, der har hans store interesse og som Christian selv udtrykker det; -det at være en del af naturen og mærke glæden ved at opleve dyrene, er simpelthen det bedste.

Læs også