Efter 20 år takker Lars Iversen af som formand for RDM.
Midt i 1980’erne kom han med i RDMs bestyrelse, for siden at blive formand. Nu overdrager han posten til Morten Hansen, Vrå.
Lars Iversen bliver beskrevet som en kvægbruger, der i den grad brænder for RDM, og som har været med til at udvikle RDM Forum. Han har blandt meget andet været ankermand i bestræbelserne på at knytte RDM endnu tættere på det europæiske samarbejde i European Red Association.
Fremover vil han koncentrere sig om de 280 køer i besætningen, han driver ved Søndersø på Fyn. Hans engagement i dansk landbrug slutter dog ikke. Han er fortsat aktiv i bestyrelsen i Landboforeningen.