Komanden fik kyllinger: Nu har han været selvstændig i 50 år

24 hektar og ingen dyr. Skjellerup Vestergaard ved Hobro var bestemt ikke noget stort landbrug, da Egon og Lis Thorsgaard overtog det tilbage i 1970’erne.

Nu har ægteparret netop fejret 50 års jubilæum på ejendommen. Og det er svært at genkende det sted, hvor Egon Thorsgaard startede sin tilværelse som selvstændig.

Ydermurene på stuehuset er noget af det eneste, der stadig står som dengang. Alt indeni er lavet om, mens bedriften efter adskillige opkøb, byggerier og driftsomlægninger i dag tæller cirka 500 hektar jord, 110.000 kyllinger og en lille flok kødkvæg – for Egon Thorsgaard vil altid være komand, selvom mælkekvoten blev solgt i 2004, og de sortbrogede blev skiftet ud med fjerkræ.

Derfor ligger seneste udgave af Dansk Holsteins medlemsblad da også på stuebordet.

- Ja, jeg følger stadig med, konstaterer den 84-årige landmand, der stadig er aktiv og driver gården med sine tre ansatte og lidt hjælp fra sønnike, når høsten står på.

Mejetærskerkørslen har han overladt til driftslederen, da nogle ting alligevel er blevet lidt for tekniske, siden han selv startede som landmand.

- Men når først mejetærskeren er i gang, så kan du også godt regne med, at Egon skal ud med kornvognen og køre fra. Han vil være med, siger Lis.

EF-afstemning afgjorde køb

Da Egon Thorsgaard i 1972 blev tilbudt at købe Skjellerup Vestergaard, som havde været hans første læreplads, havde himmerlændingen én betingelse for at skifte tilværelsen som bestyrer på tyrestationen i Assentoft ud med livet som selvstændig landmand:

- Vi blev enige om, at hvis folkeafstemningen i 1972 fik Danmark ind i EF, så ville vi forsøge os som selvstændige, fortæller Egon Thorsgaard.

Som sagt, så gjort, og der gik ikke længe, før den nyslåede gårdejer havde første planer for udvidelse klar.

- Jeg fik lavet en tegning til en bindestald med plads til 40 køer. Men min revisor sagde hurtigt, at hvis det var den måde, vi ville drive landbrug på, så ville det aldrig gå, husker 50 års-jubilaren, der derfor skrottede den første tegning og i stedet satte gang i byggeriet af en løsdriftsstald med plads til 60 køer.

Mens revisoren var mere tilfreds med den løsning, fik den til gengæld Egon Thorsgaards far, der også var landmand, til at ryste på hovedet.

- Jeg kan huske, at han sagde »Jamen, Egon. Du vil da ikke have køerne til at gå sådan?« Men det ville jeg, og der gik ikke længe, før vi udvidede til 100 køer, fortæller han.

Fra køer til kyllingeopdræt

Mens der gradvist kom mere og mere jord til ejendommen, blev besætning holdt på de 100, da gården ligger inden for byskiltene i Skjellerup, og en tilladelse til udvidelse var umulig.

I 2004 var det så helt slut med køerne.

- Vi solgte mælkekvoten, mens vi stadig kunne få penge for den, og så kunne vi egentlig godt være gået på pension. Men det gjorde vi ikke, konstaterer Egon Thorsgaard, der i stedet kastede kærligheden over fjerkræ.

- Da vi begyndte at snakke om at søge om at bygge til høns, kom Danhatch i Vrå pludselig på banen og foreslog, om ikke det var en idé at koncentrere os om opdræt i stedet for æglæggere. Og sådan gik det, at vi byggede 4.200 kvadratmeter kyllingestald med plads til 50.000 dyr, og lige siden har vi beskæftiget os med opdræt af forældredyr, forklarer Egon Thorsgaard, der i 2015 føjede endnu en 5.000 kvadratmeter stor kyllingestald til bedriften og nu i alt har 110.000 kyllinger gående i de to stalde, hvorfra han sender 2,2 hold afsted om året.

Kyllingerne kommer til Skjellerup fra Sverige, når de er én dag gamle, og efter 18-19 uger bliver de sendt videre ud i systemet til stalde hos andre landmænd, hvor de skal lægge de æg, der efterfølgende bliver sendt til Danhatch i Vrå, inden de bliver ruget ud som slagtekyllinger.

Størstedelen af kyllingerne er af den udskældte og hurtigtvoksende Ross 308-race. Der er også mere langsomtvoksende dyr på matriklen.

- Men hvad hjælper det, når forbrugerne i sidste ende ikke vil købe dem, fordi de selvfølgelig er dyrere end de hurtigtvoksende, konstaterer han.

Vil fremad

Mens skiftet fra køer til kyllinger har medført masser af godmodigt drilleri af den erklærede komand, ser Egon Thorsgaard også skiftet som en væsentlig grund til, at han i en alder af 84 stadig er aktiv og ikke har pensionsplaner foreløbigt.

- Det er ikke så fysisk krævende et arbejde, som køerne. Det har stor betydning, siger landmanden.

- Generelt er landbruget jo ikke længere så hårdt fysisk, som det var, da jeg i sin tid startede. Det har også været med til at gøre det muligt at blive ved. Det og så, at jeg stadig synes, det er både spændende og sjovt, mens det selvfølgelig også har været vigtigt, at Lis har været med på den gennem alle årene. For vi har været to om at få det her til at lykkes, fastslår landmanden, der understreger, at det også har været vigtigt, at det hele ikke handler om arbejde, og at der i årenes løb derfor også er brugt mange timer med campingvognen og autocamperen.

- Da børnene var små, var det vigtigt for os, at de også kunne fortælle, at de havde været afsted på sommerferie, og siden har vi to også været på mange ture i autocamperen, fortæller Egon Thorsgaard, der sammen med Lis også bruger meget af fritiden på at passe og pleje haven.

Endnu en drivkraft til at fortsætte landmandsgerningen langt ud over den sædvanlige pensionsalder fandt Egon Thorsgaard for 10 år siden.

- Jeg blev ramt af svær kræft og var langt nede i kælderen efter 30 strålebehandlinger. Jeg spurgte overlægen, om jeg så måtte gøre noget, når jeg kom hjem fra sygehuset, og han sagde, at jeg måtte gøre alt det, jeg kunne. Det ville også hjælpe med at få tankerne over på noget andet, fortæller han.

- Det har i endnu højere grad givet mig en vilje til at ville fremad. Der skal ske noget, fastslår landmanden, der efter et års kamp mod kræften blev erklæret rask.

Slut med diskussioner

Mens han glæder sig over at runde 50 år som selvstændig landmand, er der en enkelt bagside ved at være en af dem, der fortsætter længst.

- Før i tiden kunne vi altid få nogle gode diskussioner om landbruget, når vi mødtes med vores venner. Nu er der ikke rigtig nogen, der gider snakke landbrug med mig længere, fordi de ikke er helt så godt inde i tingene, som jeg stadig er, griner kyllingeopdrætteren, der også må undvære diskussionerne fra diverse bestyrelser, som han i sine yngre dage har brugt meget tid på – blandt andet som bestyrelsesmedlem i kvægavlsforeningen og hos mejeriet.

Og selvom pensionisttilværelsen stadig ligger ude i fremtiden, har tankerne de seneste år kredset om, hvad der skal ske, når Egon Thorsgaard en dag ikke længere skal drive bedriften.

- Vi har lavet virksomheden om til et A/S med vores søn og to døtre. Så håbet er da, at de vil drive det videre, mens vi også har nogle børnebørn, der er interesserede, fortæller Egon Thorsgaard, der udover at have ladet landbruget vokse over årene også har set familien vokse til tre børn, 14 børnebørn og syv oldebørn.

- Men indtil videre bliver jeg altså ved, fastslår han.